Følger jeres rekrutteringsplatform med tiden?
Hvad forventer de unge, når de påbegynder en rekrutteringsproces, og hvad har spil og gamification mon med rekruttering at gøre?
.
“Med YoungCRM kan organisationer digitalisere data og anvende det intelligent til at give det enkelte talent en oplevelse af en personlig rekrutteringsproces, hvor organisationen proaktivt sikrer sig det bedst mulige match”.
Vi er i en tid, hvor video fylder mere og mere i de unges nyhedsstrøm på f.eks. Snapchat, Facebook og Instagram. Det er efterhånden også på disse platforme, at de oftest bliver mødt (og påvirket) af virksomhedernes tiltræknings- og rekrutteringskampagner.
I den forbindelse bliver der efter CompanYoung’s mening en større og større kløft imellem de appellerende tiltrækningsuniverser og de knapt så brugervenlige (og appellerende) rekrutteringssystemer. Det er en udfordring, da rekrutteringssystemet jo er det egentlige konverteringspunkt for tiltræknings-aktiviteterne.
Det er derfor vigtigt, at virksomhedernes rekrutteringsplatforme følger med udviklingen. Vi oplever det som et særdeles vigtigt konkurrenceparameter, at virksomheden har en god, tidsvarende og intuitiv ansøgningsproces. Det er en del af virksomhedens employer branding.
Personlig rekrutteringsproces i øjenhøjde
I en af vores nyeste undersøgelser fra Generation Lab ser vi, at 37% af de unge giver udtryk for at det er afgørende, at de kan søge jobs ved at vise deres kvalifikationer på en innovativ og kreativ måde. Til sammenligning foretrækker blot 25% at benytte sig af det klassiske ansøgningsformat, hvor der udelukkende indsendes en skriftlig ansøgning samt CV.
Bl.a. på basis af denne viden har CompanYoung videreudviklet platformen YoungCRM, der er en rekrutteringsplatform målrettet tiltrækning af unge talenter. I YoungCRM struktureres, effektiviseres og øges effekten af tiltræknings- og rekrutteringstiltag. Via specifikke profilmatches, video-ansøgninger og meget mere øger YoungCRM sandsynligheden for de rigtige matches imellem talenter og virksomheder. Daniel Birkholm, der er Partner i CompanYoung beskriver det på følgende måde:
”Med YoungCRM kan organisationer skabe en struktureret proces for tiltræknings- og rekrutteringsarbejdet. Dette sikrer, at virksomheden er “top-of-mind” og forrest i kampen om talenterne. YoungCRM er en relationsplatform, hvor virksomhederne kommer til at arbejde lige så struktureret med sit tiltrækningsarbejde, som man gør i en salgsafdeling ift. kunder. Bl.a. arbejder flere af vores kunder med at styrke deres talent-pipeline via platformen.”
Matchmaking på professionelt niveau
I YoungCRM sker tiltrækningen via online formularer, hvor de unge udfylder diverse oplysninger om sig selv. Spørgsmålene omhandler bl.a. talentets interesser, motivation og ambitioner. Tilsammen indikerer svarene på spørgsmålene matchet med stillingen og organisationen. Disse tal og matchprocenter er straks herefter tilgængelige for arbejdsgiver.
Det er også muligt for de unge at uploade små videosekvenser, hvor de kan fortælle om sig selv – eller forholde sig til en konkret opgave, som bliver stillet af virksomheden. Virksomheden kan løbende følge med i de unges ”besvarelser”, som kan segmenteres med afsæt i den udfyldte data. Ifølge Daniel er det netop i denne proces, hvor det intelligente match laves:
”I samarbejde med kunderne laver vi én eller flere profilmatches på den ideelle kandidat til organisationen og jobbet. Profilmatchet sammenligner automatisk de unges besvarelser med idealprofilen og angiver matchet i procent.”
På denne måde kan arbejdsgiveren reagere med det samme, når der kommer et muligt match i ansøgergruppen. Således kan de unge også få den hurtige feedback rigtig mange af dem forventer.
Individuel matchprocent baseret på idealprofil
Gamification bliver en del af ansøgningsprocessen
I udviklingen af søgeprocessen læner CompanYoung sig op ad gamification tilgangen og har hentet inspiration fra hvordan de unge er vant til og motiveres af at ”unlocke” nye muligheder online. På samme måde som vi kender det fra spilverdenen udfylder de unge i ansøgningsprocessen løbende flere informationer til gavn for både dem selv og arbejdsgiveren. Information der gerne skulle øge chancerne for at veksle den online indsats til en jobsamtale og måske senere et job.
YoungCRMs profilmatch hjælper med at finde den helt rigtige kandidat i mængden af henvendelser. Kunderne får en mere effektiv tiltræknings- og rekrutteringsproces, og de unge er mere sikre på, at matche med deres kommende arbejdsgiver. Daniel har set en række tydelig resultater i løbet af de sidst par år og uddyber:
“Når den opdaterede YoungCRM-platform har været anvendt har virksomhederne oplevet en betydelig mere effektiv rekruttering, hvor de bedre og hurtigere har kunne identificere talentmassen i ansøgningsbunken. Den nye platform har i høj grad gjort arbejdet mere strømlinet for kunderne ift. pre-screening.”
Dette har været med til at spare ressourcer og tid for både organisationen og ikke mindst personerne, der søger. I tiltrækningsperioden arbejdes der desuden intelligent med data, som opsamles igennem ansøgningerne. På den måde kan man målrettet booste eksponeringen i den målgruppe, hvor der kan spores det største match. Jo mere information der gives, desto større er chancen for et “match” i YoungCRM platformen
Big data gøres personligt
Med YoungCRM kan organisationer digitalisere data og anvende det intelligent til at give det enkelte talent en oplevelse af en personlig rekrutteringsproces, hvor organisationen proaktivt sikrer sig det bedst mulige match. Dette bidrager til at finde medarbejdere, der antages at blive længere tid i organisationen og dermed bidrager både til rentabilitet, men også sikringen af organisationens fremtidige talent pipeline.
Lyst til at høre mere?
Er du blevet nysgerrig på at høre mere om mulighederne? Så klik her for at læse mere om YoungCRM eller kontakt CompanYoung for en uforpligtende snak om mulighederne i netop jeres organisation.
Seneste Artikler
Tilmeld dig CompanYoungs Nyhedsbrev
Gør som +2000 andre i HR og uddannelsesverdenen. Få tilsendt CompanYoungs nyhedsbrev hver måned med fokus på unges valg af uddannelse, job og karriere.