Ambassadører, chat og den gode præsentation af uddannelser
Unge oplever stor forvirring på baggrund af det store udvalg af flere hundrede uddannelser i Danmark. Ved at snakke med en fokusgruppe har vi identificeret to store temaer, der indkapsler problemerne de oplever med uddannelsespræsentationer. Få løsningen til begge problemer her.
To løsninger til to problemer, der forvirrer unge om uddannelsevalg
I det danske uddannelsessystem kan man i skrivende stund vælge over 800 forskellige videregående uddannelser. Ikke overraskende er uddannelsesvalget derfor svært for mange unge.
Vi har tidligere kastet lys over denne udfordring, da vi inviterede en gruppe gymnasieelever ind til et eksplorativt fokusgruppeinterview. Her italesatte de nogle af deres tanker og udfordringer omkring valg af uddannelse og fremtidig karriere.
To store temaer er fremtrædende:
- De har svært ved at navigere i det store udvalg af uddannelser og har svært ved at adskille dem fra hinanden
- Informationen de bliver præsenteret for er for specifik og indforstået
I denne artikel går vi i dybden med disse to problemstillinger. Og så kommer vi med vores bud på, hvordan du med ‘live chat’ og et ambassadørkorps af studerende kan finde løsningen på problemerne.
Udfordring 1: Det er svært at navigere rundt i det store udvalg af uddannelser
Med internettets fremkomst ligger udfordringen i uddannelsessøgning ikke længere i at finde information men i at sortere i den.
En deltager i undersøgelsen nævner eksempelvis, at hun gerne vil læse noget inden for kommunikation. I sin søgning fandt hun over 50 forskellige kommunikationsuddannelser.
Uden mere dybdegående viden omkring hvad de forskellige uddannelser går ud på, er det svært for den unge at skelne imellem disse sommetider enslydende uddannelser.
Det er altså særligt i den senere del af beslutningsprocessen, at de unge har brug for hjælp. Her kan man med fordel gå i en-til-en dialog med de unge og hjælpe dem med at adskille de forskellige muligheder.
Løsning: Tal med de unge, som de taler med hinanden
‘Live chat’ handler om at kommunikere med de unge, som de er vant til at kommunikere med hinanden. De forventer hurtige svar på deres spørgsmål, og den forventning kan du kun imødekomme gennem chat.
I modsætning til både e-mail og telefonopkald er chat et medie, hvor unge føler sig hjemme. Det betyder, at de faktisk tager kontakt til jer, så de kan blive vejledt i den rigtige retning.
I vores optik er der et stort potentiale for uddannelsesinstitutioners brug af ‘live chat’.
Mens de unge undersøger en eller flere uddannelser, har de mulighed for hurtigt at få besvaret deres spørgsmål. De kan få svar på, hvad der adskiller den ene uddannelse fra den anden, og hvad der særligt kendetegner hver enkelt.
‘Live chat’ kræver bemanding. Og rigtig mange henvendelser kommer udenfor normal åbningstid. First Line er vores hold af vejledningsspecialister, der har dygtiggjort sig i at vejlede unge om komplekse valg. De er tilgængelig hver dag fra 8-20, således at alle spørgsmål får et godt svar med det samme.
Foruden en-til-en vejledning er det også en god idé at uddannelserne præsenteres så virkelighedstro som muligt. Det leder os videre til den næste udfordring, som unge oplever.
Udfordring 2: Informationen er for indforstået, og opfylder ikke hvad de leder efter
I undersøgelsen nævnte de unge, at informationen omkring de forskellige uddannelser oftest var for indforstået. Den går for meget i dybden omkring uddannelsens opbygning, og kommer for lidt omkring livet på studiet.
For at skabe et troværdigt indblik ind i uddannelsen, kan et ambassadørkorps bestående af nuværende og tidligere studerende være med til at fortælle om hverdagen på uddannelsen.
Ambassadørkorpset skaber fortællinger, der viser andre unge, hvad der ligger udover studieordningen og fagbeskrivelserne.
Løsning: Lad os give dig et eksempel
På Instagram kan man møde en hær af gode ambassadører, der frivilligt har valgt at hæve fanen for uddannelsen i International Virksomhedskommunikation på Aalborg Universitet.
På profilen sivinsta_aau skiftes nuværende og tidligere studerende til at dele øjeblikke fra deres hverdag. Det giver et unikt indblik ind i hverdagen på studiet samt sandfærdige eksempler på, hvad uddannelsen kan føre til.
Snapshot: Hverdagen på studiet
Her får man et snapshot fra projektarbejdet. De unge udtrykte frustration ved, at de ikke kunne gennemskue hvad de forskellige uddannelser går ud på. Øjebliksbilleder som dette med en personlig beretning giver et tydeligt indblik i hverdagen på studiet.
Snapshot: Det er mere end bare bøger
Uddannelse handler om mere end blot bøger. På uddannelsen i International Virksomhedskommunikation er det kutyme, at studerende tager 4. semester i udlandet.
I en undersøgelse foretaget af CompanYoung spurgte vi unge, hvad vægtede højest i deres uddannelsesforløb. De to vigtigste ting er personlig udvikling og faglig udvikling. Og det er nøjagtigt hvad dette øjebliksbillede fortæller.
Snapshot: Hvad fremtiden kan byde på?
Det kan sommetider være svært at gennemskue hvad en uddannelse kan føre til. Derfor kan det skabe stor værdi og afklaring for den unge, at de får rigtige og sandfærdige fortællinger om karrieremulighederne efter endt uddannelsen.
Næste skridt til den gode præsentation af uddannelser?
Vi har præsenteret dig for to løsninger til to problemer, som mange unge møder, når de skal vælge uddannelse. Skal vi gå i dybden med den gode præsentation af uddannelser, og hvordan du kan anvende ‘live chat’ og First Line til at forbedre jeres vejledning, så tag en snak med Thomas Hedebrandt. Du kan fange ham på th@companyoung.com og tlf. 25942717.
Seneste Artikler
Tilmeld dig CompanYoungs Nyhedsbrev
Gør som +2000 andre i HR og uddannelsesverdenen. Få tilsendt CompanYoungs nyhedsbrev hver måned med fokus på unges valg af uddannelse, job og karriere.