YouTube: Kilden til evig ungdom

Med vores nye YouTube-kanaler, der er døbt Elevplads TV og Efterskole TV, står to, effektive tiltrækningskæmper klar i jagten om de unge talenter. Men hvordan kan disse hjælpe med din elevrekruttering, spørger du? Svaret kræver en forklaring af selve medieplatformen, YouTube, der er langt mere end kattevideoer, challenges og Carpool Karaoke. I denne artikel guider vi dig gennem YouTubes unikke fordele og giver det ultimative svar på, hvorfor Elevplads TV og Efterskole TV, skal være en del af din nye rekrutteringsstrategi.

Louise Kristensen

  7 min læsning
CompanYoung

Som verdens næststørste søgningsportal, lige efter Google, er YouTube ikke mediet, man skal undervurdere. Med dens popularitet i både bruger og upload-kategorien, er YouTube en sværvægter i hele SoMe-arenaen 🏋‍♂

Her kan du følge, like, kommentere og dele – akkurat som på alle de andre sociale medier derude…

Så hvad gør YouTube speciel?

  • 43 lande og 60 sprog
  • +900 millioner besøgende hver måned
  • 72 timer uploades hvert minut
  • 2,2 millioner brugere i Danmark alene
  • 3. mest besøgte hjemmeside i Danmark

Profilen taler vist for sig selv: YouTube er og bliver den ultimative vinder i kampen om den mest populære online videotjeneste. Især blandt de unge er videodelingsplatformen særlig elsket, og har i stigende grad erstattet det traditionelle TV-kiggeri 📺

Faktisk benytter hele 86% af de unge sig af Youtube. Svaret på denne magneteffekt ligger muligvis i mediets multifunktionalitet. YouTube er nemlig den stolte ejer af flere titler lige fra søgemaskine, musikstreamingtjeneste, underholdningsmetropol og endda influencernes mekka, men YouTube er først og fremmest et socialt medie.

Som indfødte i den digitale tidsalder, lever de unge i et virvar af diverse sociale medier, og kender derfor den verden bedre end deres egen bukselomme. Men for os andre kan den sommetider synes lidt sværere at navigere rundt i. Den nyeste jungle, man skal lære at navigere rundt i, er de unges uddannelsesvalg, som nu også i stigende grad er blevet digital.

Men er det nødvendigvis en dårlig nyhed? 🤷‍♀👇

 

Den virtuelle vejviser

Novellelange og velinformerende sort-på-hvid-tekster om erhvervsuddannelsen, elevpladsen eller efterskolen er ikke længere nok for de unge, der vil helt ind bag facaden, før de træffer deres endelige valg, viser vores rapporter Unges Valg af Elevplads 2019 og Unges Valg af Efterskole 2018:

👉  25% har i deres informationssøgning ledt efter videoer om deres job på YouTube, inden de ansøgte.

👉  52% af de unge gerne vil lære om en uddannelse gennem YouTube

👉  38% har søgt efter videoer om efterskoler på YouTube, før de skrevet op.

👉  52% vil følge en efterskole på YouTube.

YouTube har således en stigende betydning for unges uddannelsesvalg.

Du googler ikke en uddannelse i dag, du youtuber den 🤯🙌

Mediet er på den måde ikke alene en underholdningsfabrik, men et uddannelsesmedie, hvor de unge kan søge og blive klogere på de mange muligheder, der findes derude.

Men hvordan har YouTube scoret jobbet som de unges virtuelle vejviser?

Svaret kan findes i medieplatformens facadebrydende natur og dens lettilgængelighed.

Det sociale medie hjælper de unge med at komme helt tæt på, hvor de får det ubearbejdede, ufiltrerede og autentiske indblik, som er ikkeeksisterende i de eviglange informationshæfter, de i deres indsigtsdesperation får tildelt.

Information skal i stedet leveres i en underholdende, fortællende og ikke mindst kort indpakning. Det er det letfordøjelige format, der formår at fange og fastholde de unge. Dette kaldes snackable content og er afgørende i kampen om de unges opmærksomhed.

Videoernes varighed, der ligger langt fra den typiske 60-minutters DR-udsendelse, gør, at der i de unges tidspressede hverdag altid kan findes tid til en YouTube-video. Som medie besidder den således en høj grad af mobilitet og bliver dermed den virtuelle vejviser, som kan tilgås på alle tidspunkter af døgnet. På alle lokationer: ved stoppestedet, på toilettet eller i supermarkedskøen. Og på alle devices: Computeren, mobilen eller iPad’en 💻📱

 

Youtuberen: den autentiske fortæller

YouTube uden youtubere er som en bog uden forfatter. Hver youtuber har deres egen fortællestil, som afspejles i de videoer, de producerer. De er virkningsfulde blandt de unge af en grund. Med deres upolerede og ægte stil, fremstår de ikke højtidelige, men som dem selv.

Youtubere er dermed en vigtig brik i det helt store uddannelsesvalg-puslespil. De fungerer som værter, der tager de unge i hånden i den indbliksgivende rejse ud til landets efterskoler og virksomheder.

Selvom det hele foregår på en skærm, er videoerne alligevel utrolig stemningsgivende, fordi youtuberen tilføjer personlighed. Med deres helt unikke fortællestil, finder de svarene, som de unge søger, med et humoristisk twist, et frisk pust og fra et ungt perspektiv.

Sådan lyder beskrivelsen i hvert fald på vores youtubere, 🙋‍♂Dennis og Julie🙋‍♀, der rejser rundt for at besøge landets efterskoler og opleve de mange forskellige elevpladser, der findes derude.

Du kan se Dennis, bedre kendt som Guld Dennis, i action herunder, hvor han giver giver sig i kast med malerfaget:

Med Dennis eller Julie i hånden kan de unge således føle, at de er med på rejsen. De møder menneskene, ser omgivelserne, lærer opgaverne og mærker fællesskabet sammen med dem. De oplever den efterskole, virksomhed eller erhvervsuddannelse, de har i overvejelserne, hvilket kan hjælpe dem på vej i beslutningsprocessen.

 

Elevplads TV og Efterskole TV

Med flere års ekspertise i unge og sociale medier, har vi hos CompanYoung altid puls på det, der rører sig derude. Vi ved, at unge i højere grad søger indblik i deres uddannelsesmuligheder digitalt – Og med vores YouTube-kanaler kan I give dem det indblik. Det er derfor afgørende at være tilstede på vores nye platforme, Elevplads TV eller Efterskole TV, hvis I ønsker at blive fundet af potentielle elever.

Gå ikke glip af muligheden for at vise, hvem I er fra et helt nyt, frisk og ungt perspektiv, der gør de unge klogere på, og ikke mindst interesseret i, hvorfor de netop skal vælge jer – Bliv klogere på Elevplads TV og Efterskole TV her.

Tilmeld dig CompanYoungs Nyhedsbrev

Gør som +2000 andre i HR og uddannelsesverdenen. Få tilsendt CompanYoungs nyhedsbrev hver måned med fokus på unges valg af uddannelse, job og karriere.

Tilmeld dig her