Holstebro Gymnasium & HF
Kunde

Holstebro Gymnasium & HF

Case

En del af fremtidens DNA

Projekt
Historien

Selvom Holstebro Gymnasium og HF allerede er et attraktivt uddannelsesvalg, så hviler de ikke på laurbærrene i kampen om de unges og forældrenes opmærksomhed. I samarbejde med CompanYoung søger de nemlig at vedligeholde og nytænke deres brand for fortsat at sikre sin stærke position.

For at eksekvere en målrettet tiltrækningsløsning, afholdte vi indledningsvis en strategiworkshop med både elever og ansatte på gymnasiet. Her fandt deltagerne frem til konkrete værdier, der karakteriserer Holstebro Gymnasium og HF, og som er essentielle for deres brand. Workshoppen bidrog således til tre designretninger (se billeder nedenfor). Ved test af disse i målgruppen endte det med, at vi slog to af retningerne sammen til én fælles grafisk identitet. Det endelige resultat kan i dag ses på blandt andet gymnasiets hjemmeside.

Herefter tog vi initativ til at gøre den grafiske linje mere streamlined på alle Holstebro Gymnasium og HFs kanaler. Dette indebar blandt andet annonceopsætninger, brochurer, online bannerannoncering, SoMe-videoer med elever samt en helt ny strategi omhandlende Community Management på sociale medier. Vi nedsatte i den forbindelse et ambassadørkorps til at drive en Facebook-side og Instagramprofil for gymnasiet ved at dele historier fra deres daglige gang på gymnasiet, som er troværdig, appellerende og i øjenhøjde med potentielle elever. CompanYoung stod for casting af ambassadørerne, at klæde dem godt på til opgaven og løbende afholdelse af opfølgende møder med ambassadørteamet for at opretholde aktivitetsplanerne.

“Vi valgte CompanYoung, da vi fra første færd opfattede firmaet som en partner med et stort kendskab til de unge og deres færden på sociale medier. Vi kunne på deres referencer se, at de havde lavet fine løsninger for lignende kunder.”

“CompanYoung er målrettede og løsningsorienterede. De er opsøgende og har konstruktive evalueringer til de projekter og opgaver, som vi sammen har søsat. Vi oplever desuden en stor loyalitet omkring deres produkter.”

“Som samarbejdspartner er CompanYoung seriøse og kompetente – og ikke mindst i godt humør. Vi vil anbefale CompanYoung især fordi, at de også overraskede positivt ved at have et flot branchekendskab, således at kommunikationen mellem os flyder godt. Der skal sjældent forklares noget indholdsmæssigt. De kender sektoren, og hen ad vejen også os, og det gør, at samarbejdet flyder rigtig godt.”