Året der gik 2021

2021 har været spændende, udfordrende og ikke mindst udviklende. Derfor giver vi nu et tilbageblik på 2021, som måske udmærker sig som det mest begivenhedsrige år i CompanYoungs historie

2021 har formet vores alles liv på mange måder, især i måden vi arbejder og samarbejder på. Det har vi selvfølgelig også mærket i CompanYoung.

Vi har i CompanYoung arbejdet hårdt for at sikre, at vores kunder fortsat kan styrke rekrutteringen af unge. Herudover har vi i 2021 taget de nødvendige skridt mod at blive en samlet samarbejdspartner for vores kunder i hele den unges rejse på tværs af uddannelser, brancher og virksomheder.

En stor tak til alle kunder, samarbejdspartnere og ikke mindst vores medarbejdere, for at have været med til at sætte jeres præg på 2021, som vi kan kalde det mest begivenhedsrige år for CompanYoung nogensinde.
 

 

2021 udmærker sig blandt andet ved at:

  • Vi gennemførte over 1200 projekter på tværs af over 600 kunder
  • Vi fik over 50.000 besvarelser på tværs af vores analyser, herunder indsigt i hvad der er afgørende for 30.000 unges valg af efterskole, elev- og læreplads, ungdomsuddannelse og erhvervsuddannelse
  • Vi har kunne byde velkommen til 11 nye kollegaer
  • Vi opkøbte konsulenthuset Edura, som har tilført stærke kompetencer inden for digitalisering, trivsel, læring og fastholdelse af unge
  • Vi blev blev udnævnt som Succesvirksomhed, som er en udmærkelse der hylder de 1.000 virksomheder i Danmark, som bedst formår at skabe kontinuerlig vækst og finansielle resultater
  • Vi har etableret StudentPulse, som er en softwareplatform, som skal sikre indsigt i unges trivsel og udvikling på uddannelser

Herunder kan du læse, hvad der gør 2021 til noget helt særligt og få indblik i det fundament, som skal bane vejen for fremtidens CompanYoung.

 

Indsigt i unges trivsel og udvikling bliver afgørende for fremtiden

Vi har etableret StudentPulse – en softwareplatform, der kan måle elever og studerendes trivsel, så uddannelsesinstitutioner kan sætte ind lige præcis dér, hvor det er allervigtigst. Værktøjet er allerede i brug med stor succes – hos uddannelsesinstitutioner i både ind- og udland.

 

Et samlet og stærkere CompanYoung

I starten af året løftede vi sløret for, at vi havde købt Edura. Vi har derfor brugt det meste af året på at sikre en god integration og fusion mellem de to virksomheder, hvorfor vi nu kan bringe nye kompetencer i spil, som betyder, at vi samler alle kompetencer under et tag og udvider CompanYoung med to nye forretningsområder; Experience og Business Operations.

Hør tankerne bag

Hør CEO & Co-Founder, Kevin Rebsdorf, sætte ord på integrationen og den nye organisering, og hvordan vi sikrer vi har både de faglige kompetencer og evidensgrundlaget til at hjælpe vores kunder til helt nye højder.

 

Mød de nye forretningsområder

Dermed vil alt det gode, som vores eksisterende Edura-kunder kender, blive videreført i det “Nye CompanYoung”. Alle i Eduras ledelse har fået nøgleroller i CompanYoung og Gorm Eriksen (tidligere Direktør i Edura), vil fremover stå i spidsen for vores Experience-område, mens Jonathan Garner står i spidsen for Business Operations.

Jacob Friis (Medstifter og kommercielt ansvarlig i Edura) fortsætter som Growth-director, hvor han kommer til at underbygge samarbejdet, samt støtte væksten på tværs af CompanYoung.

 

Experience (Trivsel og læring)

Når unge har valgt uddannelse eller karriere, er det nødvendigt, at man som organisation gør alt, hvad der er muligt for at give de unge en god oplevelse. Derfor har vi i CompanYoung ikke kun fokus på at sikre en succesfuld tiltrækning og rekruttering af unge, men at de også trives og udvikler sig hos vores kunder.
Du kan læse mere om forretningsområdet her.

 

Business Operations (Strategi og digitalisering)

I Business Operations hjælper vi vores kunder med at realisere usete forretningsmæssige potentialer gennem strategiudvikling, digitalisering og data. Alt sammen med afsæt i vores dybe målgruppe- og sektorindsigt.
Vores speciale er uddannelsesinstitutioner, hvor vi indgår som strategisk samarbejdspartner, samt virksomheder hvor vi arbejder strategisk med skræddersyede elev/trainee-, graduate- og lærepladser.
Du kan læse mere om forretningsområdet her. (Experience) (Business operation)

 

Vi vil hjælpe unge og organisationer med at mødes og udvikle sig sammen

Vi garanterer, at 2022 vil byde på et fornyet og stærkere CompanYoung, som bygger videre på et solidt fundament af viden, dygtige medarbejdere og domæneviden og sektorkendskab inden for uddannelse og unge.

“År 2021 har på alle måder været et spændende år for CompanYoung. Vi har – med opkøbet af Edura og etableringen af StudentPulse – taget nogle kvantespring på vejen henimod at blive en 360-graders samarbejdspartner, således vi både kan hjælpe vores kunder med tiltrækning og fastholdelse.
Vi glæder os til i 2022 at kunne bringe vores nye kompetencer i spil, så vi kan skabe endnu mere succes for vores kunder – og ikke mindst de unge.” – Kevin Rebsdorf, CEO og founder af CompanYoung.