3 års værdifuld viden fra Danmarks største analyse af unges valg af uddannelse

 
Vores årlige analyse i CompanYoung består af over 20.000 besvarelser og udkommer i fire varianter, som sætter fokus på unges valg af efterskole, erhvervsuddannelse, gymnasie og elev- og lærepladser.

Vi har netop åbnet for tilmeldingen til Unges Valg af Uddannelse 2022, hvor du og din uddannelsesinstitution eller virksomhed kan medvirke – ganske gratis. I denne artikel stiller vi, sammen med Rasmus Lindgaard, videnschef i CompanYoung, skarpt på analysen, løfter sløret for historien bag og kigger frem mod nye mål.

2019: Danmarks mest omfattende analyse af unges valg af uddannelse ser dagens lys

I 2019 lød startskuddet til Danmarks mest omfattende og detaljerede analyse, når det kommer til unges valg af uddannelse. Vores mål var at blive klogere på de unges beslutningsproces, og hvilke knapper uddannelsesinstitutionerne kan skrue på i forhold til at rekruttere de rette unge.

Som Rasmus Lindgaard, videnschef i CompanYoung, forklarer det, var der på nuværende tidspunkt ikke så omfattende en analyse på markedet. I hvert fald ikke én, der både kortlagde valg af efterskole, ungdomsuddannelse og læreplads, og som også kan skræddersyes efter den enkelte institution.

“De første spadestik blev taget i 2018, og i 2019 kunne vi gå i gang med den første analyse. Vi havde fundet frem til, hvad vi ville undersøge og var begyndt at sælge idéen ind til en masse uddannelsesinstitutioner”, fortæller Rasmus Lindgaard.

Som uddannelsesinstitution kan man enten få den samlede rapport eller en mere dybdegående analyse, der tager udgangspunkt i den givne skole. Det kan give yderligere indsigt, der kan bruges målrettet til at tiltrække de rette unge.

Gennem de sidste tre års analyser har vi erfaret, at der er forskel på de forskellige typer uddannelser – men også på de enkelte skoler. Nogle gymnasier har eksempelvis et prestigefyldt ry, hvor de samme familier har gået i generationer. Andre gymnasier er mindre og har mere fokus på det kreative; teater, musik og billedkunst.

Hvad består rapporten af?

Den samlede rapport er inddelt i tre delanalyser: Unges valg af ungdomsuddannelse, unges valg af efterskole og unges valg af læreplads.

Overordnet set er der ikke en kæmpe forskel på de 4 analyser. Det er stort set de samme spørgsmål, der går igen – men svarene, vi får tilbage, er forskellige alt efter institution. Kernen i analysen handler om, at få indsigt i hvorfor de unge vælger uddannelse, som de gør.

“De svar, vi får fra valg af efterskole, differentierer sig fra dem, vi får fra erhvervsskolerne. Det er andre ting, der er i spil. Det er netop derfor, vi har valgt at inddele den i tre analyser. Man kan ikke skære alle uddannelser over én kam. Der er behov for at vide præcist, hvad der tiltrækker unge til det ene eller andet. Det gør det langt nemmere at målrette og finpudse rekrutteringsprocesserne”, forklarer Rasmus Lindgaard og uddyber:

“Kigger vi specifikt på valg af efterskole, ser vi en tendens til at vælge det som en oplevelse. 10. klasse er et tilvalg, ikke en nødvendighed – undtagen hvis du er i tvivl om, hvad du skal bagefter eller ønsker at blive dygtigere fagligt. Derfor er der mange, der vælger efterskole som en oplevelse.”

Analysens fire kategorier

Hver analyse er inddelt i fire kategorier for at kunne afdække de unges beslutning til fulde. Hvor står de unge i verden, og hvilke bevæggrunde ligger til grund for deres valg?

De fire kategorier tager afsæt i de unges:

• Forestillinger (motivation, forventninger, indtryk og ambitioner)
• Ønsker (præferencer og tanker om den bestemte skole)
• Adfærd (søgeadfærd og sociale medier, hvor finder de viden?)
• Påvirkninger (interne og eksterne påvirkninger i retning af et valg eller fravalg)

Hvad viste den første analyse i 2019?

Det var interessant at dykke ned i den første rapport i 2019 – hvad ville vi finde frem til, og ville der være svar, vi ikke havde forventet?

Generelt set fordelte svarene på en måde, der gav mening i et større billede. Eksempelvis svarede respondenter på tværs af de tre analyser, at muligheden for job bagefter var vigtig for dem. Ved erhvervsuddannelser tegnede der sig et billede af bestemte forestillinger – blandt andet, at de var mindre prestigefyldte, havde et lavere fagligt niveau og færre jobmuligheder.

Det kan være en lille brik i puslespillet, når det kommer til, hvorfor færre vælger en erhvervsuddannelse.

En interessant tendens fra 2019-rapporten handlede om forskellen mellem valg af hhv. STX og HTX/erhvervsuddannelser.

På STX oplevede de unge, at det var nemt at træffe valget om uddannelsen, men de var til gengæld mindre klar over, hvad de skulle bruge uddannelsen til. På HTX og erhvervsuddannelserne var det stik modsat. Her var valget sværere, men dem der søgte ind var mere klar over, hvad de ville bruge uddannelsen til.

2020 versus 2021 – jobmuligheder var mindre vigtigt

Sammenligner vi svar fra 2020-analysen med 2021-analysen, ser vi en interessant tendens på strømninger i samfundet.

Det var nu mindre vigtigt, hvorvidt det var en uddannelse med lav arbejdsløshed efterfølgende. Beskæftigelsen var på det tidspunkt højere end den havde været i mange år. Det kan derfor tyde på, at jobmuligheder ikke havde den store betydning for de unges valg på det tidspunkt – og at jobsituationen i Danmark kan have influeret beslutningen.

Står vi pludselig i en ny krise, der rykker op i strukturer og skaber arbejdsløshed, kan der komme fokus på det igen. Analysen afspejler dermed, hvad der sker i samfundet og hvordan det påvirker uddannelsesområdet.

Sociale relationer og YouTube: Tendenser fra de sidste tre år

Som Rasmus Lindgaard beskriver det, så er vores data er ikke en stillestående indsigt. Siden 2019 har vi fulgt ændringerne i de unges adfærd og betydning for valg af uddannelse og karriere. Det er derfor spændende at se, hvordan der sker gradvise ændringer i de unges adfærd, og vi ser forskellige tendenser fra år til år.

Vi ser eksempelvis en lille tendens til en øget fokus på det sociale aspekt. Flere unge vægter i højere grad efter det sociale miljø på en uddannelse – og kan givetvis skyldes eftervirkninger af corona og en mangel på sociale relationer.

Derudover ser vi, at Youtube er fremtrædende, når det kommer til jagt på information. Omkring 40-50 % af de adspurgte søger information om det givne uddannelsessted på Youtube. Det er en betydningsfuld viden for institutionerne, når det kommer til kampagner.

Vi anbefaler derfor, at institutioner kan arbejde med at kommunikere om dem selv gennem videoformatet. Det kan både være af miljøet på skolen, men også hvad den konkret går ud på, og hvilken jobprofil den efterlader de unge med.

Analysen tager altid afsæt i samfundsudviklingen

Analysen bliver hvert år tilpasset den nuværende situation i samfundet. Mange spørgsmål går igen hvert år, men sidst i spørgeskemaet laver vi altid spørgsmål omhandlede situationsbaserede emner.

I 2020 stod vi midt i coronapandemien med social afstand, nedlukninger og hjemmeundervisning. Derfor havde vi et fokus på virtuelle events – dvs. virtuelle rundvisninger på skolerne. Her fik vi interessant viden, som kan bruges fremadrettet.

Selvom de unge tilkendegav, at de foretrak et fysisk møde på skolen, var der også potentiale i den virtuelle del. For nogle var det nemmere at høre og koncentrere sig om informationen, der blev givet til de virtuelle events.

Vi ser derfor et potentiale i at kombinere det to elementer – et fysisk arrangement, hvor de unge kan opleve rammerne i virkeligheden, men også et virtuelt, hvor de får information og kan stille spørgsmål.

Fokus for 2022-rapporten: Værdibaserede spørgsmål

I år er vores fokus stadig på coronapandemiens påvirkning af valget – eller fravalg – af uddannelse.

Vi holder fast i mange af de samme spørgsmål for at komme hele vejen rundt om de unges beslutning. Men vi kommer også til at spørge til mere værdibaserede emner i forhold til corona: Vælger de på en anden måde? Er de blevet mere usikre i deres valg?

“Vi leder efter de små nuancer, der kan sige noget om den store beslutning det er at vælge uddannelse. Forhåbentlig får både vi og institutionerne værdifuld viden, der i sidste ende øger trivslen rundt på skolerne”, fortæller Rasmus Lindgaard afslutningsvist.