Har vi vakt din interesse?
Skal vi hjælpe jer med at stå stærkere i tiltrækningen af unge ved hjælp af et ambassadørkorps? – så udfyld formularen og vi kontakter dig.
Efter folkeskolen er der mere end 100 uddannelser at vælge imellem, og der venter endnu flere valgmuligheder i fremtiden. Det er derfor forståeligt, at valget er svært for de unge, og at de måske ikke lander på rette hylde hverken første eller anden gang.
Derfor er det helt centralt, at uddannelserne og virksomhederne giver de interesserede unge et godt indblik i hverdagen som elev på skolerne eller lærling i virksomhederne.
“Der er en helt unik mulighed for at hjælpe interesserede unge til at få et godt kendskab til skolen eller virksomheden ved at bruge nuværende elever som ambassadører, som kan dele ud af hverdagen på de sociale medier. På den måde kan man være til stede dér, hvor de unge er – og med de helt rette afsendere.”
Michelle Dyrskjøt, SoMe Consultant i CompanYoung
Potentielt kommende elever skal nok finde frem til vigtige og praktiske informationer, der kan findes på uddannelsens eller virksomhedens hjemmeside. Og det er muligt at få ekspertviden om tiltrækning af unge fra CompanYoung og andre.
Vi kan som eksperter på de unge hjælpe med at skabe effektfuld kommunikation, eksempelvis i form af inspirerende videoer og hjemmesider. Men vi ved ikke, hvordan livet egentlig er som eksempelvis værktøjsmagerlærling eller gymnasieelev på en specifik skole.
Det er de unge, der er eksperter i at være elever eller studerende på de enkelte uddannelser og elever eller lærlinge i de enkelte virksomheder.
Nuværende studerende, elever eller lærlinge som ambassadører kan dermed have stor betydning for rekrutteringen af unge. De har en helt central rolle i forståelsen af, hvordan det er at være på den enkelte uddannelse eller i den enkelte virksomhed.
Det ligger i vores natur, at vi stoler mere på andre mennesker end på organisationer. Derfor er ambassadører en god mulighed for at sprede sine budskaber på en mere nærværende, troværdig og autentisk måde sammenlignet med at have eksempelvis en uddannelse eller virksomhed som afsender af et budskab.
Som ambassadører kan nuværende elever holde aktiviteten i gang på de sociale medier og producere indhold med den unges vinkel. Dette gør, at de kan repræsentere uddannelsen eller virksomheden og skabe opmærksomhed på en positiv og autentisk vis.
“Ambassadørerne skal give et indblik i, hvordan det egentligt er at være på den enkelte uddannelse eller i den enkelte virksomhed. Det giver en helt unik mulighed for at gøre hverdagen på uddannelsen eller i virksomheden meget mere spiselig for de unge.”
Michelle Dyrskjøt, SoMe Consultant i CompanYoung
Når ambassadørerne skal give dette indblik i hverdagen, kan det indebære alle de spændende ting, der sker, eksempelvis studieture og sociale aktiviteter. Men det er mindst lige så vigtigt at komme ned på et hverdagsniveau.
Derudover er det også væsentligt at understrege vigtigheden af det visuelle aspekt, som ambassadørerne kan inkludere i deres kommunikation på de sociale medier.
Vi har samlet en række eksempler på, hvordan vores kunder benytter ambassadører i deres kommunikation på forskellige medier:
Instagram – Bilka
– Side
– Post eksempel
Facebook – Aalborg Kommune
– Side
– Post eksempel
TikTok – Rungsted Gymnasium
– Side
– Post eksempel
Når uddannelser og virksomheder skal finde de rette ambassadører og klæde dem på til ambassadørskabet, er der en række aspekter, der er vigtige at overveje.
Vores SoMe Consultant Michelle Dyrskjøt understreger, at det vigtigste i forhold til valget af ambassadører er identifikation:
“Ambassadørerne skal være nogle, som de unge kan spejle sig i. Det skal derfor være en mangfoldig flok af unge med eksempelvis forskellige studieretninger, alder, køn, udtryk, og hvor langt de er i uddannelsen. Det skal være klar ung-til-ung-kommunikation, hvor det vigtigste er, at alle i målgruppen altid har mindst én at spejle sig i.”
Det er én opgave at finde de rette ambassadører, men det er også vigtigt at arbejde med, hvordan ambassadørindsatsen skal struktureres og bruges.
I den forbindelse er vores anbefaling at strukturere indsatsen med et decideret ambassadørkorps af unge, hvor der sørges for, at:
En sådan tilgang skaber en mere målrettet og effektiv ambassadørindsats for at nå flere af (de rette) unge.
Vi ved, at ansatte på uddannelserne og i virksomhederne typisk ikke har tid til at fokusere på indsatsen på de sociale medier, da de har mange andre vigtige opgaver. Derfor hjælper vi med arbejdet med ambassadørkorps, så vores kunder får mulighed for at få del i de mange fordele, der er ved at bruge ambassadører i tiltrækningen af unge.
Vi hjælper både uddannelser og virksomheder – og deres ambassadører – ved at:
For at de ansatte på uddannelserne og i virksomhederne ikke skal prioritere en masse tid til sociale medier og ambassadørkorps, sørger vi for at være i tæt kontakt og støtte de unge i arbejdet med deres ambassadørskab.
Vi har løbende kontakt, og ambassadørerne kan altid kontakte os – og vi kan altid kontakte dem. På den måde hjælper vi dem bedst, f.eks. når det er tid til at lave og publicere indhold på de sociale medier.
Skal vi hjælpe jer med at stå stærkere i tiltrækningen af unge ved hjælp af et ambassadørkorps? – så udfyld formularen og vi kontakter dig.