Næsten halvdelen af unge mellem 16 og 25 år oplever en grad af mistrivsel

 
Siden august har uddannelserne i hele landet budt velkommen (tilbage) til mange unge. De seneste år har der været et øget fokus på trivsel blandt de unge på uddannelserne, og desværre er disse udfordringer ikke blevet mindre.

Et nyt forskningsprojekt fra Center for Ungdomsforskning fra oktober 2022 viser, at de unges mistrivsel accelererer, og at næsten halvdelen af unge mellem 16 og 25 år oplever en grad af mistrivsel.

De unges mistrivsel kan have store personlige konsekvenser for de unge. Men det kan også have stor betydning for de unge, der ønsker at gennemføre en uddannelse:

• Undersøgelser fra Børne- og Undervisningsministeriet og Sundhedsstyrelsen viser, at der på ungdomsuddannelserne er en væsentlig øget tendens til frafald blandt elever med lav trivsel.
• En undersøgelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at trivsel har stor betydning for frafald blandt studerende på videregående uddannelserne, bl.a. havde følelsen af ensomhed betydning for 41% af de frafaldne i undersøgelsen.

Vi vil være med til at sikre, at udviklingen vender, så flere unge trives og får mulighed for at gennemføre deres uddannelser til gavn for både de unge og uddannelsesinstitutionerne.

Store udfordringer med stress

Når der dykkes ned i de mere specifikke symptomer på mistrivsel, er stress en hyppig genganger, og udviklingen ser ikke ud til at vende foreløbigt.

Den Nationale Sundhedsprofil 2021 viser generelt et højt stressniveau blandt unge. Undersøgelsen viser, at de unge mellem 16-25 år er den gruppe, der scorer højest på stressskalaen, og at stressniveauet er særlig mærkbar blandt de unge kvinder.

På de videregående uddannelser, viser nye studielivsundersøgelser fra de akademiske fagforeninger Djøf og DM et meget højt stressniveau blandt de studerende:

• 69% af deltagerne i Djøfs undersøgelse svarede, at de i nogen, høj eller meget høj grad vil ‘beskrive sig selv som stressede i hverdagen’.
• Mere end halvdelen af respondenterne i DMs undersøgelse svarede, at de ‘ofte’ føler sig stresset. Dette er en stigning på 8 procentpoint sammenlignet med samme undersøgelse fra 2021
• Det er særligt følelser relateret til utilstrækkelighed og pres i forbindelse med eksaminer, erfaringer til CV’et, og et ønske fra en selv om toppræstationer, der ligger til grund for stressniveauet blandt de mest stressede studerende.

For alt for mange unge resulterer deres stressniveau i store personlige konsekvenser og frafald på studierne. En undersøgelse af Ungetrivselsrådet fra tidligere i år viste, at mere end hver fjerde ung mellem 15-30 år har opsøgt læge eller været frameldt studie på grund af stress.

Ensomhed og udfordringer med studiemiljøet

Ensomhed blandt de unge er en anden stor udfordring i forbindelse med trivsel.

Den Nationale Sundhedsprofil 2021 viser, at tegn på ensomhed er særligt udbredt blandt unge mellem 16-24 år sammenlignet med andre aldersgrupper. Specielt de unge kvinder er påvirket af ensomhed.

Som eksempel viser en nyere undersøgelse blandt studerende på Aarhus Universitet, at der siden 2014 er sket en stigning i antallet af studerende, der føler sig ensomme, og i 2021 svarede næsten halvdelen, at de oplever at føle sig ensomme.

De seneste år med effekterne af coronapandemien har kun haft en yderligere negativ påvirkning på udviklingen i de unges ensomhed.

I 2021 viste en undersøgelse, at hele 80% af førsteårsstuderende på de videregående uddannelser under coronapandemiens første år i 2020 syntes, det var svært at være en del af studiefællesskabet. Samtidig følte langt færre af de nye studerende, at de kendte de andre studerende på deres hold sammenlignet med tidligere. Det er vigtigt, at vi ikke taber disse unge med en studiestart præget af corona under studiestarten af nye studerende.

Ydermere tyder noget på, at situationen ikke er forbedret til trods for masser af studieaktivitet siden foråret 2022. Den akademiske fagforening DMs nyeste trivselsundersøgelse viser, at hver femte studerende angiver, at de ‘ofte’ eller ‘altid’ føler sig ensomme.

Også på ungdomsuddannelserne oplever de, at coronapandemien har påvirket de unges trivsel. EVA finder samlet set, at corona har haft en negativ betydning for elevernes faglighed og trivsel. De er samtidig optimistiske i forhold til, at eleverne nok skal nå at indhente det faglige, mens der fortsat er brug for fokus på det trivselsmæssige.

Sådan kan uddannelserne styrke trivslen

I CompanYoung arbejder vi for at mange flere unge trives. Vi har det seneste år styrket vores trivselsindsats på flere områder, så vi bedst muligt kan hjælpe uddannelsesinstitutioner med at styrke trivslen blandt deres studerende – og dermed give flere unge mennesker mulighed for at gennemføre deres uddannelse.

Det er vigtigt konstant at få viden om de studerende og deres trivsel, så beslutninger relateret til studielivet og de unges trivsel kan baseres på aktuel data. På den måde kan der sættes ind dér, hvor de studerende har brug for det. Det er vores platform StudentPulse, blandt andet, med til at sikre.

Men det er også vigtigt for os ikke kun at kunne vise uddannelserne hvor, de bør sætte ind. Vi vil også hjælpe dem med at rent faktisk eksekvere på en styrkelse af trivslen blandt de unge, som har sociale og personlige udfordringer. Det kan vi gøre gennem vores løsning Elevaid, hvor unge med bl.a. stress og bekymringer kan få rådgivning og værktøjer til at håndtere udfordringer af sociale og personlig karakter.