Skal vi kontakte dig?
Udfyld formularen herunder, så vil en af vores konsulenter kontakte dig.
Hos CompanYoung er vores største mission at skabe de bedste rammer for læring og bidrage med verdensklasse løsninger til rekruttering og trivsel på uddannelser. Det gør vi blandt andet ved at rådgive om og understøtte den digitale læring.
Derfor er vi meget stolte af, at vi nu er blevet Global Training Partner hos Microsoft.
Det betyder kort fortalt, at vi kan støtte vores kunder i endnu højere grad, når det kommer til et digitalt værktøj som Teams for Education. Daniel Frey Longholm, seniorkonsulent i CompanYoung, fortæller om partnerskabet:
“Gennem længere tid har vi oplevet et behov fra vores partnere og kunder, som har henvendt sig, fordi de er Microsoft-brugere. De har efterspurgt råd og vejledning til, hvordan de benytter og håndterer Teams for Education. Det er vigtigt at holde sig for øje, at Teams for Education indeholder andre redskaber og læringsunderstøttende værktøjer end Teams for Business og dermed også andre muligheder for anvendelse”.
I CompanYoung har vi længe haft en god relation til Microsoft, da vi deler nogle af de samme visioner for uddannelsessektoren. Vi har generelt det samme syn på, hvordan digitale værktøjer kan styrke læring. Derfor har vi haft en løbende dialog, ansøgt formelt og gennemgået den træning og kompetenceudvikling, der skal til for at blive Global Training Partner.
“Det er nu resulteret i, at vi er blevet certificeret partner, hvilket kan gavne vores kunders anvendelse af værktøjet og dermed den samlede læringsoplevelse”, fortæller Daniel Frey Longholm.
“Nu kan vi i endnu højere grad møde vores kunder, præcis hvor de er, og hjælpe med at drive undervisningen gennem digitale processer og produkter. Vi bliver endnu bedre til at imødekomme deres ønsker og støtte dem dér, hvor behovet er størst”.
Vi har længe arbejdet med Microsoft Teams hos CompanYoung. Værktøjet er kernen i den digitale virkelighed, som underviserne og skolerne står midt i. Og vi havde et ønske om at dygtiggøre os yderligere i at rådgive vores kunder.
Partnerskabet med Microsoft betyder, at vi har månedlige samtaler, hvor vi taler om markedet og de danske aspekter af uddannelsesområdet. Eksempelvis kan underviserne nu, som en nyere funktion, lave gruppeafleveringer. Det er en meget dansk tilføjelse, forklarer Daniel Frey Longholm:
“Selvom Microsoft ikke udvikler til den danske virkelighed, kan læringsværktøjet i den grad også fungere på danske skoler. Det er et eksempel på, hvordan Microsoft lytter til deres feedback fra uddannelsessektoren og tilpasser deres produkt aktuelle behov”.
I processen om at blive Global Training Partner har vi gennemgået træning i at bruge Teams for Education, så vi nu er eksperter i værktøjets mange funktioner. Vi har dermed fået stillet en masse materialer til rådighed for at holde vores ekspertstatus ajourført.
Vores viden og interesse begrænser sig ikke kun til Teams som kommunikationsværktøj, men også som læringsværktøj. Det har Microsoft kommenteret som en unik positionering, forklarer Daniel Frey Longholm.
“Vi ønsker at drive læring gennem værktøjet og ikke blot undervise i den tekniske onboarding. Vi vil præge den digitale didaktik og tale med underviserne og uddannelsesinstitutionerne om, hvordan vi skaber gode læringsoplevelser i et digitalt univers – ved hjælp af Microsoft Teams”, siger han og uddyber:
“Derfor handler det ikke kun om, hvilke knapper de skal trykke på, men hvordan ledelsen kan målrette indsatsen omkring Microsoft Teams, så der bliver skabt gode læringsoplevelser for eleverne. Det har Microsoft bidt mærke i som en unik indgangsvinkel”.
Hos CompanYoung er vi sikre på, at Teams for Education kan støtte op om undervisningen – særligt den inkluderende del af undervisningen. Værktøjet har blandt andet mange redskaber, der kan hjælpe tale- og læseudfordrede elever. Den viden kan vi videregive til uddannelsesinstitutioner i forhold til arbejdet med bedre inklusion.
Derudover har vi oplevet, at mange skoler har forskellige måder at bruge Teams på. Her kan vores store viden også komme i spil. Vi kan eksempelvis lave en mere konkret kortlægning af anvendelsen. Daniel Frey Longholm forklarer:
“Mange har sluppet Teams løs på uddannelserne, og derefter har det været op til underviserne selv at definere brugen, og det er overordnet set en sund praksis. Men der er også mange, der oplever udfordringer og bruger det på vidt forskellige måder. Her kan vi komme med værdifulde råd og rådgivning til at strømline anvendelsen.”
Med CompanYoungs rolle som Global Training Partner hos Microsoft kan vores kunder se frem til dybdegående vejledning og sparring omkring Teams for Education. Vi bygger ovenpå den tekniske del og ønsker at gå i dialog med uddannelsesinstitutionerne omkring god, digital læring gennem værktøjet. Det vil skabe stor værdi for både undervisere og elever i fremtiden.
Er du blevet nysgerrig på, hvordan vores nye titel som Global Training Partner kan komme jer til gode? Så book en uforpligtende samtale med seniorkonsulent Daniel Frey Longholm og få en snak om, hvordan I kan optimere jeres brug af Teams for Education.
Udfyld formularen herunder, så vil en af vores konsulenter kontakte dig.