De unges valg af videregående uddannelse anno 2016

I disse dage venter 94.744 unge spændt på svar, om de er kommet ind på deres drømmestudie. På lørdag bliver det hele offentliggjort og håbefulde unge landet over finder ud af hvad de næste mange år byder på af spændende muligheder.

Tendensen med at tage lange uddannelser fortsætter, og igen i år er der et stigende antal unge, der har søgt en videregående uddannelse. Men hvad vælger de unge ud fra og hvornår beslutter de sig i grunden for, hvad de vil søge ind på?

CompanYoung, der er specialister i tiltrækning og rekruttering af unge, har sat sig for at undersøge dette og kigger nærmere på, hvordan uddannelsesinstitutionerne med fordel kan ramme de unges informationssøgning på det helt rette tidspunkt.

Ambitiøse unge med tidlige fremtidsplaner

I CompanYoungs undersøgelse indgik lige knap 300 unge med en gennemsnitsalder på 21,3 år. Generelt ved størstedelen af de unge, vi spurgte, hvad de gerne vil videreuddanne sig som, allerede inden de afslutter deres ungdomsuddannelse. Hele 7% havde endda besluttet sig for, hvad de ville læse videre til allerede inden de påbegyndte deres ungdomsuddannelse. 63% finder ud af det i løbet af deres ungdomsuddannelse. Det er således under en tredjedel af de unge, der først beslutter sig efter endt ungdomsuddannelse. Netop derfor er det også ganske vigtigt, at uddannelsesinstitutioner og virksomheder formår at tiltrække de unge allerede i løbet af deres ungdomsuddannelse.

Tiltrækning og timing

Når det kommer til at tiltrække de unge, så viser der sig ganske faste mønstre for hvornår beslutningen om at søge, træffes. Særligt perioden fra august til oktober anvendes flittigt af de unge og især blandt drenge, ses der også en tendens til at januar anvendes til at træffe beslutningen.

At kunne markedsføre sig effektivt over for de unge i netop disse perioder er afgørende. Det er ikke nok, at man forsøger at fange de unges interesse i perioden, hvor man ved de søger, man må også vide, hvor de foretrækker og forventer at finde information om deres fremtidsmuligheder.

Det er særligt online at de unges opmærksomhed skal fanges. Især skal uddannelsesinstitutionens hjemmeside appellere til de unge og det skal være let at finde netop den information, de har brug for. Ganske interessant er det også at se, at de unge har et stigende ønske om at møde uddannelsesinstitutioner og fremtidige arbejdsgivere på sociale medier. Hele 54% af de unge i CompanYoungs undersøgelse giver udtryk for et ønske om at få information via Facebook og andre sociale medier.

På de sociale medier foregår en hastig udvikling, og særligt Facebook, Snapchat, Instagram og YouTube er medier, der anvendes næsten dagligt af alle de unge. De sociale medier foretrækkes som informationskilde, da de i højere grad opleves som troværdige kilder til at få et realistisk indblik i øjenhøjde. Kilder hvor de unge kan se sig på det pågældende sted og identificere sig med andre unge, der aktuelt har valgt dette sted. Netop andre enten nuværende eller tidligere studerende er derfor også en meget eftertragtet informationskilde hos de unge.

Når personlig og faglig udvikling går hånd i hånd

At de unge fra Generation Y og Z kræver udvikling og søger at finde en højere mening med deres karriere er næppe gået mange forbi. Dette ser vi også tydeligt, når vi spørger de unge, hvad de vægter i forhold til et uddannelsesforløb. Om end den faglige udvikling stadig har højeste prioritet, så er der et ganske stort fokus på at man også udvikler sig personligt igennem sin uddannelse. Ens uddannelse og senere job siger altså en hel del om, hvem man er og bliver som person, samt den forskel den unge aktivt vælger at gøre med sin karriere og personlige udvikling. Netop ønsket om at skræddersy og personliggøre sin uddannelse er også noget, der vægtes højt af de unge.

Der ses også en tendens til at flere af de unge ønsker at have mulighed for at specialisere sig i løbet af deres uddannelse. Nok giver generalistuddannelser mange muligheder, hvilket som oftest virker tiltalende på de unge, men på samme tid vil mange af de unge også gerne udmærke sig inden for et specifikt område, der siger noget om dem både fagligt såvel som personligt. Vigtigst af alt, så skal der være mulighed for at gøre en meningsfyldt forskel.

Igen i år melder den Koordinerede Tilmeldings database (KOT) om at rekordmange unge søger de samfundsvidenskabelige og samfundsfaglige uddannelser på bachelor- og professionsbacheloruddannelserne. For flere unge kan det tænkes at de samfundsvidenskabelige uddannelser har bred appel, da de markedsføringsmæssigt har visse fordele i forhold til at tydeliggøre, hvilken forskel man her kan gøre i sit professionelle virke. Udfordringen for alle uddannelsesinstitutionerne er netop at tydeliggøre over for de unge, hvilken forskel de kan gøre ved at tage en specifik uddannelse, hvad end det er en erhvervsakademiuddannelse, en bacheloruddannelse eller noget helt tredje.

Hvordan vælger man imellem 843 uddannelser?

I 2015 var der ifølge KOT i alt 843 videregående uddannelser de unge kunne vælge imellem. Tallet har de seneste år været støt stigende og de unge må siges at stå over for et ocean af valgmulighed, de kan navigere i. Så hvad virker og hvad har egentlig betydning, når de unge skal vælge uddannelse? Dette spurgte vi også om i vores undersøgelse og det lader til at særligt tre forhold har betydning, når de unge skal vælge: Fremtidige karrieremuligheder, egne faglige interesser og stedets image.

Derudover er det også interessant at se, at de unge nok vægter karrieren højt, men de vil også gerne tage en uddannelse, de senere mener vil give en god balance imellem arbejde og fritid. Dette prioriteres også marginalt højere end de fremtidige lønudsigter. Endelig ser vi også i denne digitale tidsalder at uddannelsesstedet tilstedeværelse på sociale medier nu er blevet vigtigere end både de unges forældres holdninger og deres venners valg af uddannelse.

Lige meget hvad der har haft betydning for deres valg ønsker vi alle de håbefulde unge held og lykke på lørdag, når beskeden kommer om hvorvidt de er kommet ind på drømmestudiet. 🙂