En eksplorativ analyse af gymnasieelever

Fokusgruppen gav et interessant indblik i nogle af de udfordringer, som de unge møder, når de skal vælge uddannelse og karriere. Der blev eksempelvis erfaret, at de unge typisk har svært ved at navigere i det store udvalg af uddannelser. Yderligere er informationen, som de unge møder hos uddannelsesstederne, ofte indforstået og opfylder ikke, hvad de unge leder efter.

I CompanYoung ser vi det som vores vigtigste opgave at hjælpe unge med at vælge den rigtige uddannelse og det rigtige første job. Det gør vi ved at gøre landets uddannelsesinstutioner, virksomheder og brancher dygtige til at kommunikere job-, uddannelses-, og karrieretilbud til de unge.

Det er vigtigt for os at have fingeren 100% på pulsen hele tiden, og med det formål inviterede vi inden sommerferien en gruppe på otte kommende studenter fra forskellige gymnasier til et eksplorativt fokusgruppeinterview om uddannelse og karriere. Resultatet blev denne artikel, som på baggrund af det afholdte interview, forsøger at kaste lys over de tanker og udfordringer, som unge oplever, når de skal træffe svære og vigtige beslutninger om den fremtidig karriere.

Følgende temaer er en beskrivelse af, hvad der blev talt om under fokusgruppen.

Tema 1: ”Dét at være blevet færdig”

De unge, som lige er blevet færdige med deres studentereksamen, står overfor et nyt kapitel i deres liv. Pludselig skal de vælge mellem en større mængde af muligheder, og konsekvensen af disse valg er ikke altid til at gennemskue. Den indledende snak under interviewet gik derfor på, hvilke tanker og følelser deltagerne på daværende tidspunkt havde. Her kunne gruppen af unge berette om, at særligt planer efter sommerferien var noget, som optog dem alle, og ligeledes hvad snakken med vennerne gik på. Nogle havde allerede planlagt, hvad de ville uddanne sig til, imens andre blot havde en idé om, hvilke områder de gerne ville arbejde indenfor. Der var også nogle stykker, som stadig var meget i tvivl om, hvordan deres fremtidige karriere skulle se ud. Flere nævnte, at der var prestige i at kunne sige, hvad man skulle lave efter sommerferien og på den måde fremstå seriøs, og som om man havde styr på sit liv. Her kunne en af deltagerne supplere med, at han var lidt flov over at skulle fortælle, at han endnu ikke vidste, hvad han ville lave.

”Jeg vil gerne virke som om, at jeg har styr på mit liv. Det handler lidt om, hvordan man fremstår overfor andre”

Hvor der var lidt forskellige holdninger til, hvor meget de unge var presset af en norm om at have styr på sine fremtidsplaner, kunne alle dog blive enige om, at tanker omkring fremtiden var noget som stressede. Det var ikke kun, hvad man kunne fortælle sin omgangskreds, men også hvad man skulle fortælle sin familie. Flere af deltagerne følte her, at deres familie pressede dem, og de af deltagerne, som endnu ikke havde valgt uddannelse, kunne berette, at de oftest bare sagde til deres familie, at hvad der skulle ske efter sommerferien var planlagt, selvom det ikke var tilfældet.

”Nogle gange siger jeg bare, at jeg har styr på, hvad jeg vil læse, bare for at få fred”

Flere kunne desuden nævne, at de ofte fortalte til venner og familie, at de ville tage et sabbatår, da dette virkede som en legitim måde at fortælle, at man endnu ikke havde besluttet sig for fremtiden. På den måde bliver ”sabbatår” et værktøj for den unge til at modvirke det konstante pres, når der forsøges at leve om til normer om uddannelse og karriere. Det er oftest ikke acceptabelt, hvis de unge blot siger, at de tænker at arbejde i et år. I stedet kan man så søge tilflugt ved at italesætte tvivlen som et sabbatår. Her fortæller de unge ikke, at de er i tvivl om deres liv, men skaber i stedet en fortælling om, at der efter tre hårde studie år er brug for betænkningstid og i stedet for at fremstå tvivlende, fremstår man nu seriøs og reflekterende omkring sin fremtid. De unge i fokusgruppen er selv bekendt med, hvordan begrebet sabbatår benyttes og bekræfter, at der er brug for at kunne fortælle en historie om fremtidsplaner, som omverdenen accepterer.

”Jeg fortæller, at jeg vil bruge et sabbatår på at blive klogere på, hvad jeg skal blive – men det sker nok ikke”

Tema 2: ”Hvordan vælger man en uddannelse?”

Efter at have afklaret, hvilken situation den unge står i efter at have færdiggjort sin studentereksamen, kunne snakken herefter gå på, hvordan de unge forsøger at blive afklaret med, hvad de vil, herunder hvordan de vælger en uddannelse. Det er efterhånden ikke nogen overraskelse, at information om diverse uddannelser ligger tilgængeligt på nettet, og det er også her, at den unge eftersøger mulighederne. Typisk benytter den unge sig ikke af en studievejleder, og det er derfor i højere grad den unge, som agerer ekspert i, hvilke muligheder for uddannelse de har. Flere af fokusgruppedeltagerne kunne fortælle, at de har oplevet deres møde med studievejledere som negativt. Typisk har vejlederne ikke haft den store viden om de mange uddannelser og i andre tilfælde, er den unge blevet mødt med et pres fra studievejleders side om at vælge en bestemt uddannelse.

”Studievejledere ved ikke meget, og typisk mindre end mig selv”

Under interviewet blev der også talt om de åbent hus-arrangementer, som de mange uddannelser afholder. Her nævnte flere fra gruppen, at de i mindre grad har benyttet disse arrangementer til at finde ud af, hvad de vil uddannes sig som, men i højere grad har benyttet et åbent hus-arrangement til at blive bekræftet i, hvad de skulle læse. Uddybende nævner en af deltagerne, at der er mange uddannelser og muligheder. Det er derfor nødvendigt på forhånd at sætte sig ind i, hvad man kunne tænke sig at læse for på den måde vide, hvor man til dette åbent hus-arrangement skal gå hen for at høre mere. Andre supplerer med, at det i første omgang er nødvendigt at kende til den pågældende uddannelse for at være i stand til at søge mere viden om den.

Under fokusgruppeinterviewet blev værdier såsom fremtidige muligheder, en god balance mellem arbejde og fritid samt lønudsigter nævnt og mere uddybende fortæller de unge, at det for dem er vigtigt, at det, de kommer til at lave, er spændende, hvor lønnen ikke er førsteprioritet.

”Det er vigtigt for mig, at hvad jeg kommer til at lave er spændende”

Det er selvfølgelig vigtigt at bemærke, at unge mennesker er forskellige. Under fokusgruppen var der både de unge, som så på lønniveau først og derefter interesse, og andre som overhovedet ikke tænkte på løn, men blot havde et mål om at gøre en forskel i verden. Det førnævnte statistiske materiale repræsenterer den gennemsnitlige unge, som har en gymnasial uddannelse og denne data stemte ligeledes overens med, hvad fokusgruppens deltagere typisk svarede.

Selvom de unge under fokusgruppeinterviewet, havde forskellige præferencer, var alle deltagerne desuden enige om, at de også kiggede på, om der var arbejde til rådighed efter endt uddannelse.

”Jeg vælger også uddannelse ud fra, om der er arbejde bagefter”

Således virkede de unge til at være rettet mod fremtiden og vægtede deres beslutninger omkring karrierevalg i et fremtidsperspektiv. Dette betyder desuden, at når der forsøges at kommunikere med den unge målgruppe omkring uddannelse, er det vigtigt, at der i denne fortælling ligeledes indgår klar information omkring, hvordan fremtiden kan se ud mht. karriere, jobmuligheder osv. Dette leder over til vores næste tema.

Tema 3: ”Det uoverskuelige valg”

Den øgede mængde af information om uddannelser, som er tilgængelig, har skabt en øget refleksion hos de unge, men at skulle forholde sig til denne større mængde af information, har også en negativ side, da det oftest for de unge kan være svært at navigere i og finde ud af alle disse muligheder og information. De unge nævner her, at informationen ved de forskellige uddannelser oftest er omhandlende meget specifik og indforstået viden om en uddannelses forskellige semestre og meget lidt viden omhandlende, hvad uddannelsen rent faktisk går ud på.

”Det er, som om de (uddannelsesstedet) tager for givet, at vi ved, hvad uddannelsen handler om, men det er jo det, vi er kommet for at finde ud af”

Samtidigt opstår der et paradoks, for selvom der er information tilgængelig på internettet, om end måske ikke altid den rette, så er der ofte mange uddannelser at vælge imellem, som en udenforstående kan have svært ved at skelne fra hinanden. Eksempelvis nævner en af deltagerne, at hun gerne vil læse noget med kommunikation, men da hun søgte på uddannelser, fandt hun over 50 forskellige. Uden en mere dybdegående viden om, hvad man kan læse og uddanne sig til, har de unge svært ved sortere i disse enslydende uddannelser, og segmenteringen bliver ofte på et mere overordnet plan. Dette gør valg af uddannelse kompliceret, og koblet med at informationen om uddannelse ofte handler meget om fag og skemaer med meget lidt fokus på at lære de unge, hvad en given uddannelse handler om, så bliver de unge oftest forvirret, og valget af uddannelse risikerer at ske på baggrund af tilfældigheder fremfor intelligente valg. Det er derfor vigtigt, at kommunikation omkring uddannelsesmuligheder overvejes nøje, og udvikles så det er den unge målgruppe, som er modtageren. Yderligere, at der fra uddannelsesstedet ikke tages for givet, at de unge kender og ved alt om den pågældende uddannelse, da det oftest er langt fra tilfældet. I stedet kan der skabes en tæt dialog med de unge, som allerede går på den pågældende uddannelse for, i samarbejde med disse, at skabe nogle gode fortællinger, som kan lære andre unge om, hvad uddannelsen går ud på således, at der skabes de bedst muliglige betingelser for de unges valg af uddannelse og karriere.