Er der forskel på Generation Y og Z?

Når man skal tiltrække og rekruttere ungdommen i dag er det vigtigt at have styr på ens målgruppers adfærd og præferencer.

En måde at forstå de overordnede tendenser, der gør sig gældende blandt en bestemt gruppe af unge, er ved at tale om generationer. Sådan en tilgang er ikke ny, men har etableret sig op igennem det 19. og 20. århundrede, hvor forskellige filosoffer, sociologer og generationsforskere hver især har givet deres bud på, hvad der kendetegner nutidens vs. fortidens generationer.

I tirsdags talte jeg med Rasmus Lindgaard, Team Leader for CompanYoungs Viden & Analyse Team, for at høre mere om, hvordan han ser generation Y (ca født 1979-1995) og Z (ca. født 1995-2009) samt, hvad man skal være opmærksom på ift. denne generationsforskning.

I CompanYoung er Rasmus hverken filosof, sociolog eller generationsforsker, men han har det overordnede ansvar for at udvikle større analyser for virksomheder, uddannelsesinstitutioner og brancher. Han står herudover i spidsen for CompanYoungs egen forskning om den unge målgruppe. Han brænder derfor virkelig for generation Y og Z.

Jeg stillede Rasmus fem spørgsmål.

Q: Hvad kendetegner generation Y?

I min optik kom generation Y til verden i perioden mellem 1979 og 1995, hvor opdragelse ikke længere handlede om kæft, trit og retning, men de unge var påvirket af en inkluderende og anerkendende pædagogik. Børn begyndte at gå i børnehave og blev tillært sociale kompetencer til at kunne rumme hinandens indbyrdes forskelligheder.

Det, der adskiller generation Y fra tidligere generationer, er desuden, at de er vokset op i en verden, hvor man ikke længere behøver at følge ens forældres fodspor, da man kan gå 10.000 forskellige veje.

Generation Y er den første generation, der virkelig har kunne realisere drømmen om at være sin egen lykkes smed, og man fik derfor at vide som barn og teenager, at verden stod og ventede på ens talent – det handlede bare om finde den rigtige hylde.

Et resultat af denne tro på de unge er, at mange unge ser på sig selv med en vis optimisme og har høje forventninger til sig selv, hvorfor de oftest vurderer deres egne evner til at være over middel.

Selvom der er stor tro på egne evner, fornemmer jeg også vis en usikkerhed blandt generation Y’er, da verden er blevet mere kompleks end tidligere.

Et eksempel på dette er, at flere unge søger ros fra ens leder og kollegaer. Tilsvarende betyder det uendelige valg af muligheder for uddannelse og karriere, at det bliver et nemmere valg for de unge at udskyde ens karriere ved at tage sabbatår, forlænge studiet eller droppe ud og starte forfra.

Q: Hvorfor ser du 1995 som værende det år, der skaber generation Z?

Når jeg siger, at der sker et generationsskifte i 1995 skyldes det især, at unge fra denne årrække er vokset op i en anden teknologisk verden.

Da generation Y voksede op med computere og playstations, var internettet stadig under udvikling, og mp3-sange kunne tage flere timer at downloade. De unge gik desuden igennem en folkeskole, hvor man stadig skrev med blyant og papir. Og de mobiltelefoner som generationen havde som børn eller teenagere var størstedelen produceret af Nokia.

For generation Z er den teknologiske virkelighed markant anderledes, og derfor ser jeg et generationskifte. Internettet er gået fra at være styret af et 56k-modem til at blive hurtig og trådløs. Computeren er blevet bærbar og er nu så let, at man kunne medbringe den i skoletasken. Endvidere er telefonen så smart, at man kan surfe på mobilen uden problemer, og sociale medier har uden tvivl gjort en forskel på måden, hvordan unge kommunikerer med hinanden.

Selvom baby boomers, generation X og generation Y også er en del af den nutidige teknologiske bølge og særdeles aktive på eksempelvis de sociale medier, gør det en forskel for generations Z’s tankemønstre at mange af dem ikke kan huske en tid før Google og Facebook.

Q: Er der andre områder, hvor generation Z adskiller sig fra tidligere generationer?

Der er ingen tvivl om at generation Z bliver mere social og engageret i samfundet og mindre optaget af forbrug end generation Y.

De er vokset op under en finanskrise og har oplevet en tid, hvor terror og krig fylder mere. De er samtidigt vokset op med en folkeskole, hvor økologi, bæredygtighed og flytningekrise har været en del pensumet. De er derfor mere bevidste om, hvad der sker rundt omkring i samfundet på både godt og ondt.

I modsætning til generation Y, der er vokset op under en forbrugsfest og stor tro på eget talent, er generation Z mere realistiske og har travlt med forbedre egne kompetencer i skolerne. Denne forandring skyldes især, at eleverne har været underlagt individuelle læreplaner i Folkeskolen, og allerede er blevet målt og vejet i daginstitutionerne og børnehaven. At få gode karakterer er vigtig for at kunne klare sig godt. Man ser derfor typisk flere 12-tals-piger i generation Z.

Q: Hvad så med generation Alpha – hvem er de?

Forskningsmæssigt ved man stadig ikke så meget om generation Alpha, da de er mellem 0 og 9 år. Det er derfor stadig folkeskolelærer, pædagoger og forældre, der er eksperter her.

Det interessante ved generation Alpha som jeg ser det, er, at mange børn kan bruge en iPad før de kan snakke, og at de vokser op i en virkelighed, hvor teknologi er blevet en naturlig del af folks hverdag.

Mens generation Y var pioneer for den digitale teknologi, generation Z var indfødt, er generation Alpha den første generation, hvor teknologi og mennesker virkelig er smeltet sammen.

Det er interessant at følge, hvad generationens udfordringer og forcer bliver, og mange af disse Alpha’er skal inden for den næste årrække til at vælge efterskoler og ungdomsuddannelser. Et spørgsmål her er, at om de efterspørger andre ting end generation Y og Z gjorde? Fx mere Virtual Reality? Det vil tiden vise, og er et fokusområde, som vi følger tæt i CompanYoung.

Q: Kan man stole på generationsforskning?

Generationsforskning kan hjælpe en som organisation med at forstå de overordnede tendenser hos målgruppen, hvad enten om man hovedsageligt ønsker at tiltrække generation Z eller Y.

Det er dog altid svært at generalisere ungdommen, og give et fastlåst billede, af hvad, der kendetegner en generation. Man kan jo altid finde den dovne unge. Den kommende leder. Talentet. Idioten. Disse typer unge mennesker findes i alle generationer.

Det, der er afgørende for at forstå en generation er at undersøge den verden, som de er opvokset i som børn og teenagere, hvilket er med til at danne dem som mennesker. Hvilke større begivenheder har påvirket dem? Hvad har de kunne lave i deres fritid? Hvordan har skolen været? Og på hvilke måder har de kunnet indgå i relationer med andre mennesker?

Med en verden, der er under konstant udvikling, vil hver generation udvikle forskellige måder at tænke på. Det er vigtigt at forstå disse træk.

Man må dog undgå at tage for meget viden givet om generationerne. Man må altid analysere ens egen specifikke målgrupper, og forstå, hvorfor de netop overvejer ens uddannelsestilbud, virksomhed eller branche. At skabe sådan en forståelse kræver surveys og fokusgrupper. Dette tager tid. Det har dog en bedre effekt end blot at læse en bog om generation Y eller Z.