Få del i den nyeste viden om unges tanker i forhold til valg af elev- og læreplads

Mangel på ansøgere, stort frafald og en (meget) skæv kønsbalance. Det er realiteterne for erhvervsuddannelser og virksomheder med elev- og lærepladser over hele landet. Vi dykker ned i tendenserne, de unges beslutningsprocess og løsningerne i vores årlige undersøgelse – og du kan få del i den nyeste viden til et gratis webinar.

Vi holder skarpt øje med tendenserne i den unge generation og deres beslutningsprocess, når de skal vælge elev- eller læreplads. Sådan hjælper vi bedst unge og virksomheder med at mødes og udvikle sig – sammen.

En af vores vigtigste aktiviteter i den forbindelse er vores årlige undersøgelse af unges valg af elev- og læreplads. Nu har vi analyseret på resultaterne af 2022-undersøgelsen, og vi er klar til at dele den nyeste viden med dig i et webinar den 5. oktober 2022, så du kan blive meget skarpere på tiltrækning og fastholdelse af unge i elev- og lærepladser.

 

Danmarks mest omfattende undersøgelse

Vores undersøgelse er Danmarks mest omfattende af sin slags, og vi har samarbejdet med hele 34 virksomheder for at få dybdegående indsigt i de unges præferencer og den rejse, de begiver sig ud på i deres jagt efter den helt rigtige elev- eller læreplads.

Undersøgelsens data består af besvarelser fra web-surveys, som er udsendt gennem virksomheder og elevpladsportaler, heriblandt www.elevplads.dk.

 

De unges beslutningsprocess danner rammen

I vores undersøgelse dykker vi ned i alle aspekter af de unges beslutningsproces, når de skal finde og vælge elev- eller læreplads. Disse aspekter er inddelt i fire hovedområder, der tilsammen sammen udgør den årlige rapport – og dermed den viden, vi får. Vi har stillet de unge en række spørgsmål inden for disse hovedområder, og det er nogle af disse, du får svarene på til webinaret.

Forestillinger

  • Her fokuserer vi på de unges motivation, forventninger og indtryk, når de uddanner sig gennem en elevplads.
  • Vi har blandt andet spurgt de unge om:
    • “Hvad mener du, der er de største udfordringer ved at få en elevplads?”
    • “I hvilken grad føler du, at du har fået hjælp af din skole til at finde en elev- eller læreplads?”

 

Ønsker

  • Her stilles der skarpt på de unges præferencer og tanker om det, der gør en elevplads attraktiv i deres øjne.
  • Nogle af de spørgsmål, vi havde til de unge, var:
    • “Hvad kendetegner virksomheden, hvor du gerne vil arbejde?”
    • “Hvorfor ønsker du (ikke) at blive i virksomheden efter endt elev- eller læretid?”

 

Adfærd

  • Her dykker vi ned i hvornår og hvordan, de unge bruger både søgemaskiner og sociale medier til at finde frem til elevpladser, information herom og ikke mindst til at blive klogere på virksomheder.
  • Her spurgte vi blandt andet de unge om:
    • “Hvor ofte bruger du følgende sociale medier?”
    • ”Hvad, mener du, er de tre vigtigste ting, man skal kunne finde på en virksomheds hjemmeside?”

 

Påvirkning

  • Her belyser vi de faktorer, der kan spille ind i de unges beslutning. Her er der eksempelvis tale om, hvad der kan få unge til at lade være med at søge en relevant stilling.
  • For at undersøge det spurgte vi blandt andet de unge om:
    • ”Hvorfor valgte du at lade være med at søge stillingen?”
    • ”Hvad kunne få dig til at lade være med at søge en stilling?”

 

Få et overblik og konkrete anbefalinger

Til vores webinar giver vi et overblik over dette års resultater, og vi går i dybden med nogle af de vigtigste tendenser, som du skal holde øje med, når du skal tiltrække unge til elev- og lærepladser – og fastholde dem under og efter endt uddannelsesforløb.
 

Dét får du ud af at deltage i webinaret:

  • Du lærer om de nyeste tendenser i unges valg af elev- og læreplads
  • Du får indblik i målgruppens perspektiv og får et sjældent kig ind i deres tanker
  • Du får inspiration til, hvordan du kan optimere kommunikationen og arbejdet med den unge målgruppe.

 
Tilmeld dig webinar

Skal vi tage en snak om jeres muligheder?

Har vi vakt din interesse?

Vil du vide mere om vores undersøgelser, så udfyld formularen og vi kontakter dig.