Fokusgruppe: Hvorfor vælge en erhvervsskole?

Mindst 25 procent af danske unge skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020. Antallet skal herefter op på 30 procent i 2025 – sådan lyder de politisk besluttede målsætninger.

Årsagen til efterspørgslen på erhvervsuddannede er, at det danske samfund står i en situation, hvor der kommer til at mangle faglært arbejdskraft – eksempelvis bagere, slagtere og handelsuddannede – hvis der ikke gøres noget.

I CompanYoung hjælper vi både erhvervsuddannelser og virksomheder med at tiltrække og rekruttere faglært arbejdskraft. Vi har i denne sammenhæng foretaget en intern fokusgruppe, hvor vi inviterede syv unge ind for at høre, hvorfor de havde valgt at uddanne sig til kontor- og detailelever, og hvilke barrierer de generelt møder som elever. Fokusgruppen varede blot et par timer, men gav en række interessante pointer, som bliver delt i denne artikel.

Et usynligt hierarki

Når man snakker med de syv unge, der er ved at tage en erhvervsuddannelse, er det tydeligt, at de er ret stolte af det, som de beskæftiger sig med.

En problematik ved at være elev er ifølge de unge, at man oftest mødes af en negativ stemning fra ens omverden om dét at være elev, hvor man nærmest skal undskylde og argumentere for, hvorfor man ikke valgte en videregående uddannelse:

“Jeg har følt et pres med, at alle mine venner og gamle klassekammerater tog universitetet. Jeg følte mig helt mærkelig. For at man skulle være noget værd, skulle man på universitetet”.

Fordomme og uvidenhed

De unge oplever, at denne negative forståelse i samfundet af erhvervsuddannelserne skyldes en form for usynligt hierarki, hvor nogle uddannelser vægtes højere end dét at være elev.

En mulig årsag hertil kan ifølge eleverne være, at danskere generelt har et ringe kendskab til dét at være elev. Som en butiksansat forklarer:

“Det er da meget let at tulle rundt med tøjet, får man oftest at vide. Men der er mange andre ting med vareudpakning og kundekontakt osv. Det tyder på uvidenhed fra andre. Det handler om fordomme og uvidenhed om, hvad vi egentlig laver”.

Selvstigmatisering

Det er ikke kun samfundet, der italesætter erhvervsuddannelserne som et mindre prestigefyldt uddannelsesvalg. Eleverne i fokusgruppen er også selv med til at tone sin egen faglighed ned over for andre.

Et eksempel er at sige: “Jeg er bare elev”, når man møder kammerater med en længerevarende uddannelse.

Selvom eleverne i virkeligheden er glade og stolte af deres karrierevalg, kan de ikke tale sig fri fra den gældende diskurs:

“Man kan godt nogle gange føle, at man har investeret mindre end dem på universitetet. Selvom man synes, det er det rigtige, siger man oftest, hvad de andre gerne vil høre”.

En erhvervsuddannelse skaber en rød tråd fra start

Som de unge fortæller, er en erhvervsuddannelse et spændende karrierevalg. De unge ser en stor fordel ved at kunne lære indefra i en organisation og hurtigt komme ud i virkeligheden og anvende sin viden – frem for at læse det i en bog.

På en elevuddannelsen får man en rød tråd fra start, og man skal ikke først beslutte, hvad man vil være efter 5 år på universitetet.

Erhvervsuddannelsen er derfor ifølge de unge ikke mindre udfordrende. Den kræver blot en anden læringsstil:

“Der har været en trend med at uni er vejen at gå, men alle veje fører til Rom. Personligt var jeg ikke et sted i sit liv, hvor jeg ville læse. Jeg var fagligt træt. Så det handlede om, hvordan jeg gerne vil lære, og hvor jeg føler mig tilpas – ellers lærer jeg ingenting”.

Et godt springbræt

Ifølge fokusgruppen fremstilles elevuddannelsen oftest som et endeligt punktum for ens karrieremuligheder: “Nu er du butiksansat resten af livet”.

At en erhvervsuddannelsen lukker dørene for ens fremtidsmuligheder, er dog ikke den virkelighed, som de unge møder. Tværtimod er elevuddannelsen et utroligt godt springbræt til mange forskellige fremtidsmuligheder:

“Man møder aldrig en låst dør, og man kan hurtigt blive chef i ens branche, tage til udlandet eller uddanne sig videre i den retning, som man selv ønsker”.

En udfordrende og mere stabil hverdag

Som de unge fortæller, får man som elev lov til at prøve kræfter med mere ansvar, end man har erfaring til, og man kan hele tiden rykke sig videre. At have et job, er ikke så kedeligt som det lyder, fortæller de unge.

Man får hurtigt sociale bekendtskaber, og man møder en hverdag, der er varierende, udfordrende og menneskelig.

Der er samtidigt visse goder ved at være elev: Man får en løn under uddannelsen, og det er rart at have fri, når man har fri – fremfor at have studierne i hovedet. De er unge er således tiltrukket af, at de kan blive udfordret fagligt og menneskeligt samtidigt med, at hverdagen er stabil.

Afrunding

Ifølge fokusgruppen er en erhvervsuddannelse et godt valg for en bestemt type unge. Der er dog visse barriere for de unge i forhold til at vælge denne retning – her især, at de unge oplever, at man indtager en lavere position i et uddannelseshierarki.

For at skabe et bedre image til erhvervsskoler er det vigtigt, at unge i folkeskolen bliver mødt med flere succeshistorier om at være elev eller lærling samt et større oplysningsgrundlag om, hvad det egentligt vil sige at være erhvervsuddannet. Det bør her fremhæves, at det ikke kun er gymnasiet, der åbner op for mange døre, men at en erhvervsuddannelse kan gøre det ligeså.

Det er generelt problematisk, hvis unge, der tager en erhvervsuddannelse, nedtoner deres uddannelsesvalg, når de fx møder gamle klassekammerater. En mulighed for at undgå dette, er, at erhvervsskoler og virksomheder gør en aktiv indsats for at klæde deres elever og lærlinge bedre på til at kunne italesætte deres egen faglighed og fortælle andre, hvorfor det er fedt at være faglært.

Den generelle indsats for at styrke erhvervsuddannelser image i samfundet bør hermed ikke kun ske i relation til elever i Folkeskolen og deres forældre. Den bør også iværksættes i forhold til de elever, der allerede har valgt uddannelsen.