Kampen om unge kalder på en ny og mere langsigtet tilgang til tiltrækning

I første halvdel af 2022 har færre unge søgt ind på uddannelser og som elever og lærlinge i virksomheder. Men det er ikke kun en udfordring i 2022. Mange uddannelser og virksomheder oplever stigende udfordringer med at nå deres rekrutteringsmål, hvilket kan have stor betydning for det danske samfund – og det bliver ikke nemmere i fremtiden.

Kampen om de unge er for alvor igang, og det handler nu om at udvikle de rette løsninger og igangsætte tiltag, der virker – og her vil vi være med forrest i feltet.

Puljen af unge potentielle ansøgere bliver mindre

I 2020 og 2021 så vi et rekordoptag på uddannelsesinstitutionerne, da flere unge blandt andet valgte at fremrykke deres uddannelsesvalg grundet coronapandemiens påvirkning på, særligt, de unges muligheder.

Derfor var det også forventeligt med færre ansøgere i 2022. Puljen af unge, som var klar til at søge nye uddannelses- og karriereveje, var ganske enkelt mindre. Ydermere er der igen bedre muligheder for at rejse verden tynd, blive en del af arbejdsmarkedet eller tage på højskole.

Kampen om de unge er i den grad i gang, men trods effekterne af coronapandemien må forventes at aftage, bliver kampen ikke lettere. Allerede nu og de følgende år kommer vi til at mangle arbejdskraft inden for flere områder, og i 2030 vil der ifølge DST være hele 10 % færre unge i puljen end i 2022.

Erhvervsuddannelsernes svære kamp

Et af de områder, der oplever størst udfordringer med rekrutteringen af unge, er erhvervsuddannelserne – både ift. rekrutteringen til selve uddannelserne og til de virksomheder, der tilbyder elev- og lærepladser.

På trods af politiske målsætninger om at øge optaget på erhvervsuddannelserne, så 30% af de unge i 2025 vælger en erhvervsuddannelser, står søgetallene stille. Og opgørelser fra Undervisningsministeriet viser, at kun 20 % af de unge har søgt en erhvervsuddannelse i 2022.

Virksomhederne oplever i særlig grad også, at erhvervsuddannelserne ikke er det oplagte valg blandt unge. I maj 2022 var der 43 % færre, der var elevpladssøgende end i maj 2021. Samtidig er antallet af indgåede uddannelsesaftaler 2 % højere end samme periode året før. Dette tyder på en øget efterspørgsel på elever og lærlinge samt en langt større konkurrence.

Den øgede konkurrence stiller ikke kun større krav til virksomhederne og uddannelserne i forhold til tiltrækning af de unge – også til indsatserne for fastholdelse og trivsel.

Tiltrækning kan ikke stå alene

Der er traditionelt set brugt store mængder af ressourcer på tiltrækning af unge til brancher, uddannelser og virksomheder. Og at arbejde med tiltrækning i øjenhøjde med de unge er vigtigt, men ingen kan ånde lettet op, når de (rette) unge har sendt en ansøgning afsted.

Selvom de unge har besluttet at søge en bestemt uddannelse eller elev- eller læreplads, er beslutningsprocessen ikke færdig, før de står med et eksamensbevis i hånden. Der kan ske meget mellem ansøgning og endt uddannelse, og de unge er løbende påvirket af tvivl og tanker om deres uddannelses- og karrierevej.

Særligt erhvervsuddannelserne har store udfordringer med at fastholde de unge, hvor i gennemsnit 40 % af eleverne falder fra i løbet af uddannelsesforløbet, ifølge tal fra DST. Det er både ærgerligt for de unge og dårlig forretning for skolerne og virksomhederne. Men de samme udfordringer med fastholdelses ses på tværs af uddannelsestyper. For eksempel falder 14 % fra i løbet af en gymnasial uddannelse (Statistikbanken), mens 34 % falder fra i løbet de videregående erhvervsakademiuddannelser (Uddannelses- og Forskningsministeriet).

Derfor skal de unge løbende bekræftes i deres valg af uddannelse eller virksomhed. Det kræver, at uddannelsesinstitutioner og virksomheder arbejder aktivt med trivsel og fastholdelse af de unge gennem hele uddannelsesforløbet. Dette har ikke kun betydning for den enkelte elev eller studerendes gennemførsel af uddannelsen men kan også resultere i gode ambassadører, der kan have en positiv effekt på tiltrækningen af nye unge.

Opportunity-modellen

De unges løbende beslutningsproces betyder modsat også, at der flere gange åbner sig vinduer for tiltrækning af de unge, der finder ud af, at deres nuværende uddannelse ikke er den rette. Samtidig skal uddannelserne og virksomhederne arbejde med en styrket fastholdelsesindsats af de unge i nogle perioder af beslutningsprocessen.

For at beskrive denne løbende beslutningsproces – og de muligheder der følger med – har vi udviklet Opportunity-modellen:

Modellen er udviklet til det formål at afklare den unges beslutningsproces og forstå, hvor man som organisation skal sætte ind for at ramme helt rigtigt og dermed tiltrække og fastholde de unge – og ligeledes sikre en vedvarende trivsel under hele uddannelsesforløbet eller i virksomheden.

Opportunity-modellen understreger et behov for at tænke anderledes og arbejde med langsigtet positionering af de enkelte uddannelser og virksomheder. Derudover gør modellen det tydeligt, at magten ligger hos de unge, som i løbet af deres uddannelsesperiode hele tiden kan til- og fravælge deres uddannelse eller elev- eller læreplads.

Tre fokusområder der kan forbedre jeres tiltrækning

Med afsæt i Opportunity-modellen giver vi her tre konkrete tips til, hvad du bør have for øje, når du arbejder med tiltrækning af unge, hvad enten det er til en uddannelsesinstitution eller en virksomhed.

#1 – Turde tænke langsigtet

Det er ikke kun den gruppe af unge, som står lige over for at træffe et valg, man skal have fokus på i sin kommunikation.

De unge har længe før det aktive valg nogle forestillinger om de forskellige fremtidsmuligheder. Og disse forestillinger og kendskab til muligheder har stor indflydelse på det valg, de ender med at træffe.

Derfor er det afgørende at skabe kendskab tidligt blandt de unge og derved øge præferencen over tid. Her er det vigtigt at understrege, at der ikke som sådan skal kommunikeres om uddannelsesvalg. Det handler om at inspirere og vise, hvilke muligheder uddannelsen rummer.

#2 – Skelne mellem push og pull-aktiviteter

De unges beslutninger er påvirket af forskellige passive og aktive beslutningsprocesser, der finder sted på forskellige tidspunkter, og som sammen former de unges valg. Disse forskellige beslutningsprocesser kræver forskellige tilgange og aktiviteter for at få success med tiltrækningsindsatsen.

Det er i den forbindelse nødvendigt at sikre, at der både er aktiviteter, der relaterer sig til:

• indirekte push i den passive beslutningsproces (skab tidligt kendskab),
• pull strategi i den aktive beslutningsproces (vær synlig og tilgængelig med det rette indhold, de rette steder og på de rette tidspunkter),
• og direkte push (vær til stede med åbent hus-arrangementer og markedsføring specifikt om at ansøge).

#3 – Fastholdelse er det nye tiltrækning

Det er vigtigt at sørge for, at de unge trives og har en god oplevelse af at gå på uddannelsen eller være i virksomheden. Det er med til at skabe gode ambassadører, der kan bruges både indirekte og direkte i tiltrækningen af nye unge.

Unge er i høj grad påvirket af, hvad de hører fra andre ift. uddannelseserfaringer. Derfor er det vigtigt, at der bliver fortalt gode historier, der kan gøre et positivt indtryk på den potentielle ansøger.

Derudover er det også muligt at bruge de unge som egentlige ambassadører i jeres egen kommunikation for at kommunikere i øjenhøjde med de unge, eksempelvis på sociale medier.

360° samarbejdspartner

Vi har opbygget en unik viden om unge og deres beslutningsprocesser gennem mere 12 år, og de seneste år har vi også udarbejdet en årlig analyse af unges valg af uddannelse og karriere. Vores store vidensbank har gjort det muligt for os at udvikle Opportunity-modellen, som er med til at skabe en ny forståelse af unges beslutningsproces.

Er du nysgerrig på Opportunity-modellen eller jeres muligheder for at arbejde med den i forbindelse med tiltrækningen af unge, er du altid velkommen til at kontakte os.