Manglen på faglærte stiger: Hvad er afgørende for de unge i valget af læreplads?

Danmark står overfor en massiv udfordring, når det kommer til lærepladser. Det anslås, at der kan komme til at mangle 99.000 faglærte i 2030 – og det er derfor et område, der ligger os meget på sinde at være med til at løse i CompanYoung. Vi har stor viden og erfaring at trække på og forstår kompleksiteten på lærepladsområdet til fulde.

På baggrund af vores undersøgelse omkring unges valg af elev- og læreplads 2021 og inspirationskataloget “Flere lærepladser 2022” skitserer vi her i artiklen, hvad der kan være udslagsgivende for at løse udfordringen.

Trepartsaftale skal sikre flere lærepladser

Den 21. november 2020 blev der indgået en trepartsaftale mellem regeringen, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner vedrørende manglen på faglærte i Danmark.
Hvis udsigterne om 99.000 manglende faglærte i 2030 bliver til virkelighed, kan det få store konsekvenser for samfundet. Den bekymrende fremtid har resulteret i aftalen, der konkret har udmøntet sig i 500 millioner kroner årligt til at reducere frafaldet på erhvervsuddannelserne – og dermed sikre flere faglærte.

Målet er, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, men også, at der er flere, der gennemfører. Det skal blandt andet ske ved at mindske frafaldet, styrke rekrutteringen og kvaliteten og hjælpe de unge på vej til at søge en læreplads. Ambitionen er, at henholdsvis 60% og 80 % af eleverne skal have en læreplads efter den 15. og 20. undervisningsuge i grundforløbets del 2 (GF2) frem til 2026.

Aftalen betyder, at eleverne ikke længere står alene med at finde en læreplads – men at der fra politisk side bliver taget ansvar for et område, der er strandet et kritisk sted.

Ifølge data fra UVM er det på nuværende tidspunkt cirka 28% af eleverne, der har en aftale om læreplads 15 uger inde i GF2, og cirka 44%, som har en aftale ved afslutningen af GF2 på landsplan.

Hvad lægger de unge vægt på i CompanYoungs undersøgelse?

Hvert år gennemfører CompanYoung Danmarks mest omfattende analyse af unges valg af uddannelse. Analysen består af i alt 4 rapporter, hvoraf den ene fokuserer udelukkende på valget af elev- og læreplads.

I analysen fra 2021 bliver der kastet lys over en række punkter, når det kommer til de unges forestillinger, ønsker, adfærd og påvirkninger ved valg af læreplads.

Det gælder blandt andet forestillinger som “At man får løn under uddannelse er en fordel” eller “Der er stor konkurrence om elevpladserne”.

I forhold til ønsker og værdier lægger de unge blandt andet vægt på “godt socialt miljø”, “spændende arbejde” og “fremtidige jobmuligheder”.

Adfærd handler om, hvordan de unge søger information om den givne læreplads, og hvornår de søger – her så vi, at søgningen starter gennemsnitligt 5 måneder før start.

Påvirkninger gælder blandt andet faktorer som “Transporttiden kan være afgørende for beslutningen eller “Et dårligt ry kan få de unge til at fravælge virksomheden”.

Analysens mange resultater giver et godt grundlag til at skabe nye tiltag på erhvervsuddannelserne – og her er CompanYoung er kompetent og dedikeret samarbejdspartner.

CompanYoungs initiativer til flere lærepladser

Vi arbejder målrettet med vores kunder om at skabe flere faglærte og har på baggrund af det skitseret fire temaer, vi arbejder ud fra. De er listet i vores inspirationskatalog og består overordnet set af:

• Styrket rekruttering. Styrkelse af tiltræknings- og rekrutteringsinitiativer.
• Reduktion af frafald. Mindst 45%, som starter på en erhvervsuddannelse falder fra. Teknologi, analyse, trivsel og tidlige indsatser skal øge fastholdelsen.
• Øget kvalitet. Øget kvalitet på erhvervsuddannelserne og styrkelse af skolepraktikken.
• Styrket læreplads-opsøgende indsatser. Blandt andet nudging af elever og støtte og kompetenceudvikling af konsulenter.

Hvad kan de faglige udvalg gøre i praksis? 4 vigtige pointer

Alle de guldkorn vi får fra de unges besvarelser kan omsættes til reelle forandringer på området. Det sker ved, at de faglige udvalg på erhvervsuddannelserne får konkret viden om, hvordan de unge tænker og handler – både i den spæde start og når beslutningen skal træffes.

Vi har udvalgt 4 pointer fra vores inspirationsmateriale, som I som fagligt udvalg kan arbejde videre med for at nå målene fra trepartsaftalen.

1) En gennemtænkt brandingstrategi
Ifølge analysen om de unges valg ønsker 62 % indblik i det sociale miljø gennem film. Det stiller et krav til uddannelsens eller virksomhedens måde at markedsføre sig selv på – og en indsigt i brandfortællingen.

Valg af læreplads starter ved den unges møde med erhvervsuddannelsen, og vi oplever, at mange unge ønsker en samlet fortælling, de kan spejle sig i. Det gælder både miljøet på uddannelsen, men også en indsigt i branche- og karrieremuligheder.

Det kunne være gennem videoer, der viser skolens miljø eller med folk, der allerede er godt i gang med karrieren. Det giver inspiration og kan imødekomme besvarelserne fra de unge om, at hjemmesidens indtryk har stor betydning for, om de vil søge lærepladsen.

Som skitseret i inspirationskataloget kan en brandingkampagne eksempelvis stykkes sammen af den rette visuelle identitet, billeder og videoer, en inspirerende hjemmeside, en bemandet chat, annoncering på sociale medier, ambassadørkorps og samarbejde med influencers/Youtubere. Det gør vi blandt andet for specifikke brancher såsom blivmaler.nu eller blivplastmager.dk.

2) Rekruttering på de unges præmisser
Når det kommer til rekruttering, ser vi, at en del unge svarede, at “det er svært at vurdere, hvilke elev- og lærepladser der er relevante”.

Derfor er det essentielt at skabe overblik i ansættelsesprocessen, så de unge hurtigt kan orientere sig i den rigtige retning. Det kræver stor indsigt i den givne målgruppe, og hvad der tiltrækker dem.

Der kunne også være en mere standardiseret tilgang til stillingsopslag, så I er sikre på at få formidlet de rette informationer. I den forbindelse kan I drage nytte af følgende besvarelser “At man lærer i praksis er en fordel” og “At man får løn under uddannelse er en fordel”. Disse faktorer kan formidles klart og tydeligt, samtidig med at den enkelte læreplads bliver grundigt forklaret.

Målet er at tiltrække de rigtige unge, som kan se sig selv i netop den læreplads – det kan være med til mindske frafaldet på længere sigt.

3) Tidlig søgning af læreplads
Vores analyse viste, at de fleste starter søgningen efter lære-og elevplads for sent.

I den forbindelse har vi udviklet et koncept til læreplads-nudging, der skal skubbe de unge i gang tidligere med at søge læreplads. Det kan blandt andet være med vores platform StudentPulse, der, ved hjælp af mikromålinger og spørgeskemaer, får igangsat søgningen hurtigere. De digitale løsninger gør det også nemmere for de unge at spørge om hjælp.

I analysen fra 2021 så vi en tendens blandt besvarelserne om, at det er udfordrende at skrive en god ansøgning. Her kan tidlig digital kontakt til de unge være en hjælpende hånd i processen.

Fleksible og sociale læringsforløb
Når de unge leder efter en læreplads, lægger de blandt andet vægt på følgende værdier:

• Et godt socialt miljø
• At lederen ser eleven eller lærlingen som en person
• At lederen tør overlade ansvar
• At man har indflydelse på, hvilken retning man vil i

Det skal uddannelserne have for øje, når de sammensætter læringsforløb. Er der lovet noget i markedsføringen – eksempelvis “frihed under ansvar” er det vigtigt, at det bliver fulgt til dørs, når eleverne er i gang med uddannelsen.

Det kan blandt andet være gennem digitale læringsforløb som et supplement til den klassiske undervisning. Vi ser, at en forholdsvis stor gruppe lærer bedst i eget selskab. Ved at tilgodese forskellige måder at lære på kan I imødekomme ønsket om ansvar og indflydelse. Og det kan i sidste ende mindske mistrivsel og frafald.

For få unge vælger en erhvervsuddannelse

Der er ingen lette smutveje til at løse den store udfordring omkring lærepladser. Der kræver et langt, sejt træk for uddannelserne at nå målene i trepartsaftalen. Men med politisk opbakning er der nu momentum til at skabe store forandringer.

De faglige udvalg rundt på skolerne arbejder dedikeret med opgaven, og vi har, i samarbejde med dem, igangsat mange spændende projekter, som skal klæde virksomhederne bedre på.

Vi er i gang med at udvikle et digitalt kompetenceforløb, og vi skal derudover afvikle en lærepladskonference i 2023 i samarbejde med uddannelsesnævnet, som skal være med til at sikre videndeling og kompetenceudvikling af lærepladskonsulenter.

På nogle områder ser vi, at indsatserne bærer frugt. Eksempelvis er Vvs-energiuddannelsen i vækst ifølge EVU, el- og vvs-branchens uddannelsessekretariat. Der blev indgået rekordmange aftaler om lærepladser – hele 26 % flere aftaler i januar 2022 end i 2021. Og ser vi på tal fra 2021, var der fremgang på lærepladsområdet.

Nye tal fra marts 2022 viser dog, at det stadig kun er 20 procent af eleverne fra 9.og 10. klasse, der søger ind på erhvervsuddannelserne. Fra politisk side er der opsat et mål om, at 30 procent skal søge en erhvervsuddannelse i 2025 – og det mål ligger langt væk på nuværende tidspunkt.
Derfor er der brug for mere handling og færre ord. Der er behov for, at de unge i ligeså høj grad bliver præsenteret for de praktiske fag og brancher som de akademiske.

Med CompanYoungs omfattende analyser og konkrete værktøjer kan vi forhåbentligt, i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, hjælpe med at styrke lærepladsområdet, målrette indsatsen og skabe øget fokus på de mange job- og udviklingsmuligheder ved en erhvervsuddannelse.