Mercantec ser positivt på ny digital satsning i lærepladsnudging

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i november 2020 en aftale for at sikre flere faglærte. Aftalen betyder blandt andet, at eleverne ikke længere står alene med ansvaret for at få en læreplads, samt at mindst 80% af eleverne på grundforløb 2 skal have en uddannelsesaftale, inden grundforløbet afsluttes. I den forbindelse har CompanYoung siden 2021 samarbejdet med Mercantec om at undersøge om elever kan nudges til at søge læreplads tidligere – og resultatet er overraskende positivt.

 
På Mercantec har de over længere tid arbejdet aktivt med trepartsaftalens målsætninger. Det har de blandt andet gjort ved at oprette en arbejdsgruppe, som på tværs af de forskellige uddannelser koordinerer og implementerer en række initiativer for at fremme læringen og udviklingen på skolen. Blandt disse initiativer var også ambitionen om at løfte lærepladssøgningen for eleverne. Mercantec indgik derfor i et samarbejde med CompanYoung om at undersøge potentialet ved at anvende nudging-principper i de unges søgen efter læreplads.

“Som en del af buketten af initiativer har vi arbejdet med CompanYoung og produktet StudentPulse for at se, hvordan det kan hjælpe os med at aktivere de unge som en del af den samlede lærepladsindsats, vi gør på vores skole” – John Hansen, uddannelseschef på Mercantec.

 

Mercantec havde travlt

I trepartsaftalen er ambitionen, at henholdsvis 60% og 80% af eleverne skal have en læreplads efter den 15. og 20. undervisningsuge i grundforløbets del 2 (GF2) i en periode frem til 2026. Ifølge John Hansen måtte skolen indse, at hvis de skulle indfri nogle af de målsætninger, så var de nødt til at igangsætte en indsats allerede i første halvdel af 2021.

“De første målinger foregår i 2022, og på vores skole er de første grundforløbselever færdige i starten af januar 2022. Så de elever, der er startet til august 2021 tæller rent faktisk med i vores statistikker. Skal vi se på, hvordan vi kan løfte lærepladssøgningen i januar 2022, så kan det ikke nytte noget, at vi venter til oktober, november eller december i 2021. Det er i hvert fald den første erkendelse, vi nåede frem til, at vi har travlt” – John Hansen.

 

StudentPulse har fingeren på elevernes puls

I projektet med Mercantec benyttede vi hos CompanYoung værktøjet StudentPulse, der konstant skaber overblik og indsigt i lærepladssituationen blandt eleverne. StudentPulse opererer med hyppige mikromålinger, som skal give indsigt i elevernes tilfredshed og trivsel i realtid. Målingerne foretages gennem links som sendes til eleven enten på deres computer, tablet eller mobil, og som kan bruges til at få indsigt i, hvilke indsatser på skolen der fungerer godt, og hvilke der fungerer mindre godt.

 

5-ugers projekt med StudentPulse

I projektet med Mercantec var formålet at afprøve, hvad der sker når elever hyppigt stilles en række spørgsmål i værktøjet StudentPulse i løbet af en periode på 5 uger. Projektet blev udført på 2 uddannelser: På datauddannelsen og elektrikeruddannelsen.

Eleverne blev præsenteret for en række spørgsmål 3 gange i løbet af de 5 uger, pilotprojektet var sat til at vare.

 
Formålet med projektet var at undersøge, hvor villige eleverne var til at benytte sig af StudentPulse, og hvordan Mercantec aktivt kunne bruge elevernes besvarelser og data til at sætte skub i lærepladssøgningen.

 

Tydelig effekt af nudging

I løbet af de 5 uger kunne vi konstatere hele 90% af eleverne indsendte deres besvarelser igennem StudentPulse. I løbet af de 2 spørgerunder blev der desuden indsamlet 122 skriftlige besvarelser, der gav konkret indsigt i de elever, der havde fået en læreplads og de elever, der ikke havde fået en læreplads.

Projektet belyste derudover, at de primære årsager til, at elever formåede at indgå en lærepladsaftale var, at de både var selvstændige i deres søgen, og at de var tidligt ude. Flere af eleverne deltog desuden i erhvervspraktik, deltog i speeddating-arrangementer, var dygtige til at skrive CV og rakte ud til deres netværk. Derimod var de primære årsager til, at eleverne havde en manglende lærepladsaftale, at de havde en manglende selvstændighed og indsendte for få stillingsansøgninger.

På baggrund af projektet har Mercantecs konsulenter vurderet, at effekten af nudging gennem StudentPulse var tydelig, da eleverne selv blev mere opsøgende og opmærksomme på deres lærepladssøgning. Skolen har siden valgt at udbrede arbejdet med StudentPulse og lærepladsnudging til samtlige erhvervsuddannelser på Mercantec.

 

Unge bør aktiveres tidligere

Ifølge data fra UVM er det på nuværende tidspunkt cirka 28% af eleverne, der har en aftale om læreplads 15 uger inde i GF2, og cirka 44%, som har en aftale ved afslutningen af GF2 på landsplan. Der er derfor et stykke vej endnu fra de nuværende tal og op til de 60% og 80%, som er målsætningen.

“Én af de ting, som vi tror på i vores samarbejde, og hvor vi også har fundet frem til gode resultater – det er at aktivere de unge mennesker tidligere. Det handler ikke bare om at få sat dem i gang, men også om at motivere dem til at tage kontakt til virksomheder. Det kalder vi for læreplads-nudging, og det handler om systematisk at skubbe de unge i den rigtig retning” – Gorm Eriksen, Director of Experince.

Vil du gerne vide mere om læreplads-nudging eller StudentPulse? Så kan du udfylde vores kontaktformular, og så kontakter vi dig med mere information.

Skal vi tage en kop kaffe og en snak om lærepladsnugding?

Skal vi kontakte dig?

Udfyld formularen herunder, så vil en af vores konsulenter kontakte dig.