Notat fra ministeriet: Vælger sygeplejersker sit fag for en høj løn?

I år er der 53.403 håbefulde unge mennesker, som har søgt ind på en videregående uddannelse. Men hvad gør sig gældende, når de unge skal vælge? Og hvad med forældrene, hvad er deres tanker, og hvilken indflydelse har de på dette valg?

Det har Undervisningsministeriet lavet en undersøgelse af i samarbejde med Epinion.

I denne artikel kaster vi lys på nogle af deres fund og bidrager med vores egne kommentarer og refleksioner over, hvad rundspørgen egentlig fortæller os.

Til sidst giver vi dig svaret på spørgsmålet: Vælger sygeplejersker sit fag for en høj løn?

Hvad kan vi sige på baggrund af ministeriets notat?

Undersøgelsen ”Unge og forældres prioritering af de unges uddannelse” tog udgangspunkt i 799 unge og deres forældre. De unge var i alderen 18-24 og bestod både af respondenter, der enten har valgt eller overvejer at vælge en videregående uddannelse.

De blev bedt om at prioritere mellem syv forskellige bevæggrunde for den unges uddannelsesvalg.

I grafen herunder ser vi, hvad de unge og deres forældre vægter som 1. prioritet, når der skal vælges videregående uddannelse til den unge.

Og der er en klar fællesnævner: Det skal være interessant for den unge.

Figur 1: Unges og forældres 1. prioritet ved uddannelsesvalg. Procent.

Anm: Stjernerne ud for hver enkelt svarkategori angiver at forskellen mellem de unges og forældrenes besvarelse er statistisk signifikant på et 95 pct.niveau. For stikprøven af unge udgør den maksimale statistiske usikkerhed +/- 5,6 procentpoint og for forældrene +/- 4,4 procentpoint.

’Interesse’ er fællesnævneren

Som vi kan se, prioriterer hovedparten af både forældre og unge ‘Interessant arbejde’ højest, hvilket er skarpt efterfulgt af ‘Faglig interesse’.

Vi ser også, at forældrene faktisk tillægger den unges interesse i særligt det efterfølgende arbejde større værdi end den unge selv gør.

Kigger man på ‘Lav arbejdsløshed’ som 1. prioritet ved uddannelsesvalg, ser vi, at forældrene og de unge vægter lav arbejdsløshed og dermed gode jobmuligheder lige højt.

Det er interessant, da forældre stereotypisk ses som værende ‘fornuftens stemme’ med et ønske om, at den unge står i en god position efter endt uddannelse.

Men hvis vi så kigger ind i top tre og samler første-, anden- og tredjeprioritet, ændrer billedet sig til netop dette.

Forældre har stort fokus på den unges fremtidsmuligheder

Grafen herunder viser de tre ting, som forældre og unge tillægger højest værdi ved valg af uddannelse.

Ved forrige graf så vi kun på 1. prioriteten, hvor vi her også inddrager anden- og tredjeprioriteten. Og det er her, billedet ændrer sig.

Figur 2: Unges og forældres 1., 2. eller 3. prioritet ved uddannelsesvalg. Procent.

Anm: Stjernerne ud for hver enkelt svarkategori angiver at forskellen mellem de unges og forældrenes besvarelse er statistisk signifikant på et 95 pct. niveau. For stikprøven af unge udgør den maksimale statistiske usikkerhed +/- 5,6 procentpoint og for forældrene +/- 4,4 procentpoint.

Efter interesse fordeler de unges prioriteter sig jævnt over flere kategorier. Til gengæld indtager forældrene her faktisk rollen som ‘fornuftens stemme’, som vi tidligere snakkede om.

‘Lav arbejdsløshed’ og dermed udsigt til at komme lettere i arbejde efter endt uddannelse fylder nemlig klart mest, så snart interessen for uddannelsen er på plads.

Undervisningsministeriet og Epinion har lavet en god undersøgelse og gjort nogle interessante fund om unges valg af videregående uddannelse.

Men hvor meget mere detaljeret kan vi rent faktisk blive på baggrund af den information, som Undervisningsministeriet og Epinion har indsamlet?

Det vil vi prøve at udfordre lidt.

Fra det generaliserende til forståelsen for den enkelte målgruppe

Selvom Epinions undersøgelse ikke opdeler på tværs af uddannelser og alder, kan vi stadig udlede interessant viden fra den. Men den kan være svær at bruge i praksis, da den er meget generel.

For det er nemlig svært at generalisere om noget så komplekst som unges valg af videregående uddannelse. For at kunne anvende sådan viden i praksis, handler det nemlig i højere grad om at forstå hver enkelt målgruppe for hver uddannelse frem for at anskue det generelt.

Det er vigtigt, for at unges valg af videregående uddannelse ikke udvaskes af et overordnet og generaliserende billede.

Succes i den gode kampagne til tiltrækning af studerende vil tage afsæt i bevæggrundene for valget af hver enkelt uddannelse.

Når uddannelserne skal markedsføres er det derfor vigtigt, at uddannelserne i højere grad adskilles.

Og nu får du eksemplet på hvorfor.

Vælger sygeplejersker sit fag for en høj løn?

I undersøgelsen valgte man ikke at opdele respondenter efter uddannelse.

Det vil sige, at der ikke skelnes mellem, hvilke bevæggrunde for valg af videregående uddannelse en kommende filosof og en kommende fysioterapeut har. Det gør, at repræsentativiteten i undersøgelsen ikke er helt dækkende.

I forlængelse heraf ser vi hos CompanYoung generelt en stor forskel mellem bevæggrundene for unges valg af uddannelse.

Det ville derfor have været interessant at se, hvordan bevæggrundene fordelte sig på tværs af forskellige uddannelsesretninger.

Spørgsmålet er derfor, om fordelingen af svar kan overføres til at forstå unges valg af bestemte videregående uddannelser.

Her skal der umiddelbart udvises varsomhed, da baggrunden for uddannelsesvalg er mere kompleks end som så. Fordi undersøgelsen ikke opdeler mellem uddannelser, bliver billedet desværre meget uklart.

For eksempel ser vi i statistikken, at omkring 10% af de unge valgte ‘Høj indkomst’ som 1. prioritet for deres valg af uddannelse.

Ud fra dette kan vi udlede, at hver tiende sygeplejerske har valgt sin profession for at tjene mange penge. Og det er en påstand, der nok hviler på et meget svagt fundament i den virkelige verden.

Bevæggrundene for valg af uddannelse er sensitive, hvor faktorer som ‘Høj indkomst’ kan være førsteprioritet for en bestemt gruppe af uddannelser. Med andre ord er det meget sandsynligt, at de 10%, der angiver ‘Høj indkomst’ som sin primære bevæggrund, består af unge hvis uddannelse statistisk set giver udsigt til en høj indtægt.

Man ville derfor have haft et mere præcist billede, hvis der var foretaget en opdeling på tværs af uddannelser – og ikke havde blandet dem på kryds og tværs.

I samme forstand kan der være stor forskel på bevæggrundene mellem en 18-årigs og en 24-årigs motivation for valg af uddannelse.

Af disse årsager er det svært at udlede mere detaljeret viden ud fra de bevæggrunde, som ikke så hyppigt blev prioriteret højt.

Få forståelsen for unges valg af videregående uddannelse

Markedsføring af dine uddannelser handler om at tiltrække de helt rigtige gruppe af unge. Den gruppe hvis interesse er på linje med uddannelsens faglige indhold – og det man efterfølgende kan blive med den.

Lad os holde et foredrag for dig og dine kollegaer om, hvordan I bedst anvender viden om unge i jeres markedsføring af uddannelser.

Udfyld formularen herunder og hør mere om et foredrag om unges valg af videregående uddannelse.