Har vi vakt din interesse?
Så udfyld formularen og vi kontakter dig.
Langt de fleste uddannelser sætter alle ressourcer ind på at tiltrække unge i perioden op til ansøgningsfrist. Men de unges beslutningsproces pågår i høj grad også på andre tidspunkter, og det er vigtigt at indtænke hele beslutningsprocessen for at få success med tiltrækning af unge.
De unges beslutningsproces er langt mere nuanceret og indebærer forskellige faser, der kalder på en mere langsigtet tilgang til tiltrækning.
På baggrund af undersøgelser og vores massive erfaring med tiltrækning af unge har vi udviklet en model, der giver et overblik over denne nuancerede beslutningsproces. Dette er en proces, der indeholder både passive og aktive faser, hvilket åbner for at arbejde med forskellige tiltrækningsmuligheder – før, under og efter uddannelse.
Opportunity-modellen illustrerer, hvordan unges beslutningsproces ikke blot starter, når ansøgningsfristerne nærmer sig. Den starter længe før som en passiv proces
Længe før de unge starter på en uddannelse eller i en virksomhed, er de i en passiv beslutningsproces, hvor de opbygger viden og forskellige forestillinger om de forskellige muligheder, der findes.
Du har muligvis før spurgt et mindre barn om: “Hvad skal du så være, når du bliver stor?”. Og allerede her foreligger nogle forestillinger om forskellige muligheder for fremtiden for barnet.
Her er børnene typisk påvirket af det, de kender til fra eksempelvis familie, skole og medier. I takt med at barnet bliver ældre, vil det typisk lære mere om de forskellige fremtidige uddannelses- og karrieremuligheder.
Denne første passive fase kan have stor betydning for de unges fremtidige uddannelsesvalg, hvis de unge allerede i denne fase er opmærksomme på og viser en interesse for en bestemt uddannelse, er der tre gange større sandsynlighed for at blive valgt til, når ansøgningsfristen falder.
Som ansøgningsfristen nærmer sig, bevæger de unge sig ind i en aktiv beslutningsproces. Her er de unge opmærksomme på, at de snart skal tage et valg, og allerede her er det typisk tre forskellige uddannelsesmuligheder, de unge overvejer og søger mere information om – og der er stor sandsynlighed for, at en eller flere af disse kommer fra den passive beslutningsproces.
I denne fase er de unge mere opmærksomme på kommunikation om de forskellige muligheder. Men jo tættere de kommer på ansøgningsfristen, jo mere fokus har de på ét bestemt område – og jo mere lukker vinduet i for at få deres opmærksomhed, hvis man falder uden for dette interesseområde.
Det er et stort skridt, når de unge har sendt en ansøgning til en uddannelse afsted. Men der kan endnu ikke åndes lettet op – hverken for den unge eller for uddannelsesinstitutionen.
Der kan ske meget mellem optag på og afslutning af en uddannelse, hvor det er vigtigt at være opmærksom på muligheden for frafald.
Når de unge er startet på en uddannelse, er de stadig i tvivl, om det er det rette valg, og der starter her en ny passiv beslutningsproces.
Den fulde beslutningsproces er dermed ikke færdig, før de unge står med deres eksamensbevis i hånden – og derfor hænger tiltrækning og fastholdelse uløseligt sammen.
Når de unge er ved at afslutte og har afsluttet en uddannelse, begynder en ny aktiv beslutningsfase. Her overvejer de, hvad de nu skal, og de begynder igen at søge information og være mere opmærksomme på kommunikation angående uddannelsesmuligheder.
Den løbende beslutningsproces resulterer i, at der løbende åbnes vinduer for forskellige tilgange til tiltrækning under forskellige tidspunkter i processen. Netop derfor er det afgørende, at man har tilrettelagt en langsigtet strategi, der strækker sig over hele beslutningsprocesen.
Der er mange ting, man som uddannelse kan overveje i forhold til de forskellige vinduer for tiltrækning. Det gælder bl.a. spørgsmål som:
Det kan måske være uoverskueligt at påbegynde en mere langsigtet strategi for tiltrækning med udgangspunkt i de unges nuancerede og løbende beslutningsproces.
Som en hjælp til at komme i gang har vi samlet nogle af vigtigste fokusområder set i lyset af Opportunity-modellen.
Som allerede fastlagt, har de unge har længe før det aktive valg nogle forestillinger om de forskellige fremtidsmuligheder. Og disse forestillinger og kendskab til muligheder har stor indflydelse på det valg, de ender med at træffe.
Derfor er det afgørende at skabe kendskab tidligt blandt de unge og derved øge præferencen over tid. Her handler det blot om at vise dem, hvad uddannelserne går ud på – og hvad de åbner op for – uden at tale egentlige uddannelsesvalg. Det handler om at inspirere.
Nogle af de løsninger, I kan arbejde med er:
De unges beslutninger er påvirket af passive og aktive beslutningsprocesser, der finder sted på forskellige tidspunkter, og som sammen former de unges valg. Disse forskellige beslutningsprocesser kræver forskellige tilgange og aktiviteter.
Det er i den forbindelse nødvendigt at sikre, at I igangsætter aktiviteter, der relaterer sig til:
I alle de aktiviteter, I igangsætter, er det afgørende, at I kommunikerer på målgruppens principper.
Det er helt centralt at sørge for, at de unge trives og har en god oplevelse af at gå på uddannelsen eller være i virksomheden.
Det er først og fremmest vigtigt for at fastholde de unge, der går på uddannelsen, så de ender med at færdiggøre.
Derudover er det vigtigt for at kunne skabe gode ambassadører, der kan bruges både indirekte og direkte i tiltrækningen af nye unge. Unge er i høj grad påvirket af, hvad de hører fra andre angående uddannelseserfaringer. Det er derfor afgørende, at der deles oplevelser, der kan gøre et positivt indtryk på potentielle ansøgere.
Nogle af de løsninger, I kan arbejde med er:
Vil du være opdateret på den nyeste viden og lære mere om de unges beslutningsproces og meget andet? Du kan finde meget mere viden lige her og tilmelde dig vores nyhedsbrev.
Så udfyld formularen og vi kontakter dig.