Har vi vakt din interesse?
Så udfyld formularen og vi kontakter dig.
Når unge skal vælge efterskole eller ungdomsuddannelse, er der mange forskellige platforme for deres informationssøgning. Det inkluderer bl.a. at besøge hjemmesider, tale med personer i netværket, besøge skolen og benytte de sociale medier.
Vi har de seneste år udarbejdet omfattende årlig analyser af unges valg af uddannelses- og karrierevej, herunder for ungdomsuddannelser og efterskoler. I disse analyser får vi et indblik i de unges beslutningsprocesser, hvor de sociale medier spiller en særlig rolle, og hvor de forskellige sociale mediers roller udvikler og ændrer sig løbende.
De unge uddannelsessøgende benytter forskellige sociale medier i deres informationssøgningsprocess, og de seneste år er det blevet en del af flere unges beslutningsprocess. De sociale medier bliver dermed vigtigere for skolerne, når de skal nå ud til og tiltrække (de rette) elever.
Måden hvorpå de unge benytter de sociale medier udvikler sig også. Vores undersøgelser viser bl.a., at mediet YouTube i højere og højere grad bliver brugt som en søgeplatform for de unge, på samme vis som søgemaskiner som Google traditionelt set er blevet brugt.
De sociale medier spiller særligt en rolle, når de unge begynder en mere konkretiseret og specialiseret informationssøgningsprocess, når valget nærmer sig – og inden de besøger skolerne fysisk.
Vores data viser, at, af de unge som benytter sociale medier i informationssøgning, har disse medier betydning for langt de fleste. For en del har det også meget stor betydning. Det gælder bl.a. for efterskoleelever, som søger information på Instagram. 22% af disse udtrykker, at mediet har haft meget stor betydning for deres valg.
Undersøgelserne viser ydermere, at den helt unge målgruppe på ungdomsuddannelser er de mest flittige i brugen af sociale medier. Derudover bruger de, der starter på erhvervsuddannelse, i mindre grad har sociale medier som en del af deres informationssøgning sammenlignet med elever på gymnasiale uddannelser og efterskoler.
På baggrund af vores undersøgelser kan vi se, hvordan de unges forbrug af sociale medier har udviklet sig de seneste år. Denne information er i høj grad brugbar i forbindelse med at lægge en strategi for, hvor man som skole skal være til stede.
Når der ses på de unges medieforbrug, vinder særligt TikTok frem i målgruppen, og mediet har haft en meget bemærkelsesværdig fremmarch fra 2020 til 2022. Undersøgelserne understreger ydermere, at jo yngre brugerne er, jo mere populær er TikTok som socialt medie.
Tiktok er nu det andet mest brugte sociale medie blandt segmenterne for efterskoler og gymnasiale uddannelser. Fortsætter samme stigning, kan det forventes, at TikTok inden længe vil overhale Snapchat som det mest brugte sociale medie i segmenterne.
Vi holder skarpt øje med tendenserne i den unge generation og deres beslutningsprocess, når de skal vælge uddannelse. En af vores vigtigste aktiviteter i den forbindelse er vores årlige undersøgelser af unges valg af uddannelses- og karrierevej inden for en række forskellige segmenter.
I disse undersøgelse dykker vi ned i alle områder af de unges beslutningsproces ud fra vores omniscient-model, der kan ses herunder:
Hvert af disse områder indebærer en række forskellige aspekter. Heriblandt spiller eksempelvis de unges brug af sociale medier en særlig rolle i forhold til de unges adfærd, når de skal træffe beslutningen om hvilken uddannelsesvej, de skal gå.
Du kan få del i den nyeste viden ved at se optagelserne af vores webinarer. Her dykker vi ned i de nye analyser og kommer ind på nogle af de vigtigste tendenser, du skal have for øje i arbejdet med tiltrækning af nye elever, herunder de unges brug af sociale medier.
Se webinarerne og:
Unges valg af erhvervsuddannelse 2022
Unges valg af gymnasial uddannelse 2022
Unges valg af efterskole 2022
Så udfyld formularen og vi kontakter dig.